Annonce:
Annonce:

Med ny lov kan turister på Bali fængsles for sex uden for ægteskab

I Indonesien kan sex uden for ægteskab nu straffes med fængsel i op til et år. Loven omfatter også udlændinge

Den indonesiske ø Bali er en populær turistdestination. Foto: Sonny Tumbelaka/Ritzau Scanpix
Den indonesiske ø Bali er en populær turistdestination. Foto: Sonny Tumbelaka/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Indonesiens parlament har tirsdag godkendt en ny lov, der forbyder sex uden for ægteskab. Straffen er op til et års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye lov er en del af en række lovændringer, som ifølge kritikere underminerer borgernes frihedsrettigheder i verdens tredjestørste demokrati.

De kontroversielle nye love gælder både for indonesere og udlændinge.

Som det norske nyhedsbureau NTB påpeger, betyder det, at eksempelvis turister på den indonesiske ferieø Bali kan blive straffet med op til et års fængsel for sex uden for ægteskab.

Lovændringerne omfatter også et forbud mod at fornærme præsidenten og statslige institutioner samt give udtryk for synspunkter, der ikke flugter med statens ideologi.

Annonce:

Godkendelsen af forbuddet mod sex uden for ægteskab kommer, på trods af at erhvervsorganisationer har advaret om, at det kan skade Indonesiens omdømme som blandt andet turistdestination.

Indonesien har den største befolkning af muslimer i verden. Landet har de seneste år oplevet en stigning i religiøs konservatisme.

Modstandere af den nye lov har fremhævet flere punkter, som de anser for socialt regressive, og som vil indskrænke ytringsfriheden.

Kritikerne mener, at loven repræsenterer et 'stort tilbageslag' i at bevare demokratiske friheder efter den autoritære leder Suhartos fald i 1998.

- Vi går baglæns. Undertrykkende love burde være afskaffet, men lovforslaget viser, at argumenterne fra forskere i udlandet er sande - at vores demokrati uden tvivl er i tilbagegang, udtaler Amnesty Internationals direktør for Indonesien, Usman Hamid, til nyhedsbureauet AFP.

Da en tidligere udgave af loven blev behandlet i 2019, udløste det landsdækkende protester i Indonesien, hvori titusindvis af mennesker deltog, skriver Reuters.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: