AstraZeneca 'arbejder hårdt' for at kunne levere det antal vaccine-doser, de har lovet, til EU i andet kvartal.
Det oplyser kommunikationsdirektør hos AstraZeneca Jacob Lund tirsdag aften til Ekstra Bladet.
'Vi arbejder hårdt for at kunne øge produktiviteten i vores forsyningskæde i EU og udnytte vores globale netværk for at opnå en leverance på 180 millioner doser til EU i andre kvartal,' skriver han i en mail.
Meldingen kommer, efter at nyhedsbureauet Reuters tidligere på aftenen kunne berette, at vaccine-producenten ifølge deres oplysninger kun vil kunne levere lige under halvdelen af de lovede doser til EU i andet kvartal.
AstraZeneca skulle have leveret 180 millioner doser, men dette tal er nu altså ifølge mediet nede på under 90 millioner.
I forhold til EU's vaccinationsplaner kan det betyde, at målet om at vaccinere 70 procent af alle voksne inden sommer er truet.
Problemer før
Allerede her i første kvartal af 2020 har der været problemer for AstraZeneca med at nå leveringsmålet for vaccine-doser. I januar leverede producenten således kun 40 millioner doser ud af de 90 millioner, de ellers havde lovet.
Når alt kommer til alt, kan AstraZeneca ende ud med at levere omkring 130 millioner vaccine-doser i slutningen af juni. Det er noget under de 300 millioner, som man havde besluttet at levere til EU.
Men AstraZeneca er ikke det eneste firma, der har haft problemer med at levere nok vacciner til EU.
Der har nemlig også været problemer med af Pfizer-, Moderna-, og BioNTech-vacciner til EU, som indtil videre er de vacciner, der er godkendt af EU.
AstraZeneca blev godkendt i slut januar 2021.