Annonce:
Annonce:

Medie: Dommere mobber og skriger efter hinanden i retten

Arbejdstilsynet har nu givet Retten i Aarhus påbud om at stoppe mobning i dommer-gruppen, skriver Århus Stiftstidende

Foto: Sisse Dupont
Foto: Sisse Dupont
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 til alm. takst

En veritabel krig med råben, skrigen og regulær mobning finder angiveligt sted mellem dommerne i Retten i Aarhus.

Situationen er så anspændt, at dommerne end ikke kan spise frokost i det samme lokale.

Århus Stiftstidende har gennem de seneste dage afsløret mildest talt opsigtsvækkende forhold mellem de 13 dommere og retspræsident Bodil Ruberg, som tiltrådte den magtfulde stilling i Aarhus i 2011.

Lige siden har der ifølge avisen været ævl, kævl, bøvl og ballade mellem stridende kolleger i dommerkollegiet.

- Dommere råber ad hinanden, skælder højlydt ud og mobber hinanden hen over det store mødebord, uden at retspræsidenten griber ind og prøver at stoppe det, beretter stiften.dk, som ligefrem betegner forholdene i retten som et regulært 'galehus.'

Annonce:

Dommer brød sammen
Avisen beretter blandt andet om et dommermøde i december 2017, hvor en dommer angiveligt brød sammen efter længerevarende overfald fra andre dommere.

Dommeren var efterfølgende sygemeldt med stress i flere måneder efter.

- Den oplevelse fik flere dommere til i fire-fem måneder at boykotte dommer-møderne, mens retspræsidenten og de øvrige dommere fortsatte møderne, som om intet var hændt. Flere af dommerne er så påvirkede af det dårlige samarbejde og det psykiske arbejdsmiljø, at de er blevet tilbudt psykologhjælp, skriver stiften.dk.

Ifølge Århus Stiftstidende er der tale om to grupperinger i den aarhusianske dommerstand. Den ene gruppe bakker angiveligt op om retspræsidenten og anerkender hendes ledelsesret, mens den anden gruppe stiller sig noget mere kritisk til retspræsidentens beslutninger.

A-tilsynet griber ind
I april havde Retten i Aarhus således fornemt besøg af selveste Arbejdstilsynet.

Annonce:

- I sidste uge gav Arbejdstilsynet Retten i Aarhus et påbud om at få stoppet mobningen i dommergruppen, skriver stiften.dk.

Den højest usædvanlige krig har tilsyneladende stået på i årevis. Domstolsstyrelsen har angiveligt betalt mere end 300.000 kroner til konsulenter  i 2014 og 2015, og medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse har tilbudt sig som mæglere siden 2016.

Men den storstilede indsats har åbenbart ikke kunnet bringe ro og fordragelighed i retsbygningen.

Lukket ledelsesstil
Århus Stiftstidende bringer uddrag af  de forskellige dommeres høringssvar til Arbejdstilsynet. Her afviser den ene gruppe dommere, som støtter retspræsidenten, at der finder mobning sted på møderne. Gruppen erkender dog, at tonen kan være skrap.

Andre dommere lægger ikke skjul på, at det er retspræsident Bodil Ruberg, som er årsag til balladen.

Annonce:

- Konflikten udspringer udelukkende af problemer i relation til retspræsidenten og hendes autoritære og lukkede ledelsesstil, skriver en af dommerne, ifølge stiften.dk.

Bodil Ruberg har i et interview med Aarhus Stifstidende blankt afvist, at hun er årsag til balladen. Hun betegner ligeledes en massiv medarbejder-flugt fra retten som helt naturlig.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: