Medie: 'Europas lunger' bliver lavet til Ikea-møbler

Selvom de skilter med bæredygtighed, henter Ikea træ fra ulovlig skovfældning i Ukraine ifølge svensk medie

Arkivfoto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

I flere omgange har alle verdens øjne været rettet mod regnskoven i Brasilien, hvor skovarbejdere med præsident Jair Bolsonaros velsignelse har fældet træer i voldsomt omfang.

Mange har betegnet Amazonas-regnskoven som 'verdens lunger' og set med gru på reduceringen af skoven, men tilsyneladende er der også et sæt 'lunger' meget tættere på Danmark, som også lider af voldsomt skovhugst.

Således beretter Aftonbladet i en lang reportage om, hvordan et gigantisk skovområde i Ukraine ved grænsen til Rumænien langsomt men sikkert bliver reduceret - blandt andet for at blive lavet til Ikea-møbler.

Ikea har ellers hævdet, at de kun bruger bæredygtigt træ til deres produktion, men ifølge reportagen fra Aftonbladet er det langt fra tilfældet i Ukraine, hvor det ulovlige træ fra 'Europas lunger' via underleverandører havner på hylderne hos Ikea.

Træer påstås syge
I store områder af de ukrainske skove er det nemlig ulovligt at fælde træerne, med mindre der er tale om træer, der er beskadiget af eksempelvis sygdom, storme eller brand. En såkaldt beskyttelsesfældning.

Men skovfældningen af andre træer sker alligevel, og da 'beviserne' bliver fjernet i forbindelse med fældningen, er det nemt at påstå, at de træer, man har fældet, var ramt af sygdom. Aftonbladet har dog været ude i et område og konstateret, at de fleste af de træer, der blev fældet, ikke fejler noget.

'Når man undersøger brugen af beskyttelsesfældning i Ukraine, står det klart, at disse regler også har været en stor kilde til korrupte handlinger', lyder det i en EU-rapport fra 2018.

Foruden de ulovligt fældede træer skal der også være blevet fældet træer i forårssæsonen, hvor det ellers er forbudt, fordi det er dyrenes yngleperiode.

Arbejder på at blive bedre
Aftonbladet har i en længere periode forsøgt at få svar fra Ikea på, hvorfor de i deres produkter anvender træ, som stammer fra ulovlig skovfældning.

Virksomheden har dog ikke ønsket at stille op, men de har kun svaret kort på skriftlige spørgsmål fra mediet.

Her gentager de blandt andet, at de 'ikke accepterer brug af træ, der er blevet fældet ulovligt', og at de fortsat arbejder på at forhindre det, og at de blandt andet har et tæt samarbejde med FSC, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift, i Ukraine.

'Vi udvikler konstant vores system for at blive bedre, eksempelvis ved at øge antallet af tredjepartsgranskninger og implementere nye metoder, eksempelvis dna-sporing', lyder det blandt andet i svaret til Aftonbladet.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.