Medie: Heunicke vil stramme reglerne for coronapas

Et coronapas skal fremover kun gælde i fem måneder ved to stik, mens tidligere smitte bliver forkortet med en måned

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Denne artikel er opdateret.

Coronapasset skal ændres.

Sådan lyder det onsdag aften fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

Her siger ministeren, at gyldigheden efter to vaccinestik bliver forkortet med to måneder, mens det forkortes med en måned for tidligere smittede.

Det sker på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, lyder det:

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test, lyder det i et svar fra Sundhedsministeriet.

FAKTA: Disse coronarestriktioner gælder lige nu

Se her, hvilke restriktioner der i øjeblikket er gældende:

* Erhverv, der skal holde lukket:

- Messer, konferencer og foredragssale.

- Forlystelsesparker og tivoli.

- Bade- og legelande.

- Kasinoer og spillehaller.

* Kulturelle aktiviteter, der skal holde lukket:

- Kulturhuse, forsamlingshuse og lokaler til 'menighedsarrangementer og folkeoplysende aktiviteter'.

- Lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Spillesteder, teatre og biografer.

- Museer og kunsthaller.

- Zoologiske anlæg og akvarier.

- Folkehøjskoler.

* Dagtilbud og lignende:

- Der er krav om mundbind eller visir for forældre og besøgende i dagtilbud og lignende. Medarbejdere har ret til at bære visir.

* Grundskolen:

- Der er krav om mundbind eller visir indendørs i grundskolen for forældre og besøgende. Medarbejdere har ret til at bære visir.

* Uddannelse:

- Der er krav om mundbind eller visir for elever, studerende, ansatte, forældre og besøgende på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner samt de videregående uddannelsesinstitutioner, når de bevæger sig rundt på og opholder sig på fællesarealer. Dette gælder ikke i forbindelse med undervisning og eksamen.

* Barer, restauranter og caféer:

- Skal holde lukket klokken 23 til 05. Må ikke servere alkohol efter klokken 22.

- Forbud mod salg af alkohol i tidsrummet fra klokken 22 til klokken 5.

- Krav om mundbind eller visir for ansatte med kontakt til kunder.

- Arealkrav på to kvadratmeter per siddende og fire kvadratmeter per stående gæst.

* Offentlig transport:

- Krav om pladsbillet og coronapas i Intercity-tog og Intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.

* Butikker:

- Arealkrav per kunde på fire kvadratmeter i butikker under 2000 kvadratmeter.

- Arealkrav per kunde på seks kvadratmeter per kunde i butikker over 2000 kvadratmeter.

* Kirker:

- Der indføres arealkrav på to kvadratmeter for siddende kirkegængere og fire kvadratmeter for stående.

* Andet:

- Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde, når det er muligt.

Kilder: Coronasmitte.dk, Ritzau og TV 2.

Skal vedtages
Ifølge de nuværende regler gælder coronapasset i syv måneder, hvis man har fået to stik af vaccinen. Fremover skal det kun gælde fem måneder.

Hvis man tidligere har været smittet med corona, gælder coronapasset pt. seks måneder. Det skal fremover gælde i fem måneder også.

Nu skal Epidemikommissionen tage stilling til Heunickes forslag. Herefter kan de indstille det til Folketingets Epidemiudvalg, der så endeligt skal vedtage det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tal fra Statens Serum Institut viser, at vaccinens beskyttelse efter fire måneder er nede på 50 procent mod delta-varianten. Foto: Statens Serum Institut.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at vaccinens beskyttelse efter fire måneder er nede på 50 procent mod delta-varianten. Foto: Statens Serum Institut.
 

Effekt aftager lynhurtigt
Siden vaccinernes indtog har Statens Serum Institut kunnet konkludere, at vaccinernes virkning aftager over tid. Allerede efter fire måneder giver de kun 50 procents beskyttelse mod infektion, viste en rapport fra 7. december.

Det er dog målt over for delta-varianten. Et andet SSI-studie fra 22. december viser, at der over for omikorn er estimeret en beskyttelse mod infektion på 55.2 procent for Pfizer-vaccinen, mens tallet er væsentligt lavere for Modernas vaccine.

Ligeledes er det her med en hurtig aftagende effekt i løbet af blot tre måneder, hvor vaccinerne stort set slet ikke beskytter mod omikron. Efter 90 dage er effekten af vaccinerne tæt på nul for både Pfizer og Moderna.

Derfor skal coronapasset tilpasset den nye viden, slår Heunicke fast over for TV 2.

Ekstra Bladet har tidligere talt med en ekspert, som mener, at det skuffende, at vaccinerne ikke beskytter bedre mod smitte.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.