Medie langer ud efter dansk hygge: Voldsomt overvurderet!

Det danske udtryk hygge er på mode i blandt andet Storbritanien, men ikke alle er lige begejstrede over det danske fænomen. Det britiske medie kalder det 'voldsomt overvurderet'

En god kop te foran pejsen, så bliver det ikke mere hyggeligt (Foto: Colourbox)
En god kop te foran pejsen, så bliver det ikke mere hyggeligt (Foto: Colourbox)

- Derfor er den danske kundskab hygge voldsomt overvurderet.

Sådan lyder overskriften på en artikel, som det britiske medie Metro står bag.

Her beskriver skribenten Natalie Xenos, hvordan briterne umuligt kan have undgået det danske begreb hygge det seneste år, medmindre de har været strandet på en øde ø.

- Hygge handler om at skabe en tryg og varm atmosfære og gøre de normale dag-til-dag øjeblikke meningsfulde. Det lyder fantastisk gør det ikke? At bruge sin lørdag aften derhjemme og putte dramaet til side i et par time.

- Men lever hygge virkelig op til al hypen? Med bøger og skandinavisk tv, der konstant frister os til at blive endnu hyggelige, har vi nu fået en overbelastning af hygge, skriver Metro.

'Handler kom om at sælge'
Og her stopper huggene til den danske hygge ikke.

Natalie Xenos skriver yderligere, hvordan den dansk inspirerede trend medfører præcist det modsatte af, hvad den rent faktisk prædiker.

Artiklen fortsætter under billedet

Hygge kommer i mange former, men ikke alle er lige begejstrede. Her i Nyhavn i København (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Hygge kommer i mange former, men ikke alle er lige begejstrede. Her i Nyhavn i København (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

Her henviser hun til de mange bøger og artikler, der pludselig er opstået.

- Hvis hygge handler om erfaringer og ikke om objekter, hvorfor forsøger de så at sælge os så meget, spørger skribenten i artiklen.

Hygge-amok
Metro-artiklen er ikke den første, der behandlet det danske fænomen kritisk. I november sidste år lavede The Guardian en lang, lang artikel om fænomenet.

Her havde de lavet en oversigt, der viste, at ordet hygge dengang havde optrådt i mere end 200 artikler. Derudover er der skrevet ni bøger.

Kulturskribenten mente samtidig, at det er den mest overhypede trend, der i høj grad blev brugt som et middel til at sælge sokker og bøger.

Ordet hygge var også med i kampen om at blive ordets ord i Storbritannien, men endte med at tabe til ordet post-truth (postfaktuelt red.).

Det britiske medie Metro har dagligt over en million læsere og er den fjerde største avis i England.

På Facebook har de over 1.5 millioner følgere.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere