Medie: LO formand går efter uacceptabel julefrokost

Ny formand vælges 18. februar

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Ole V. Christiansen er færdig som formand for LO Aarhus.

Ifølge stiften.dk har bestyrelsen indgået en aftale med Ole V. Christiansen om, at han træder tilbage af personlige årsager.

Stiften.dk oplyser, at kilder har oplyst til bladet, at  LO-formanden opførte sig uacceptabelt til en julefrokost for ansatte i LO Aarhus midt i december.

Han skulle ifølge avisens kilder have mere end tjattet til en mandlig ansat og derudover have forulempet en kvindelig medarbejder.

Næstformanden i LO Aarhus, Gert Due, vil ikke fortælle den lokale avis nærmere om det pludselige formandsskifte.

Personlige årsager
Næstformanden siger kun, at det skyldes personlige årsager.

Heller ikke Ole V. Christiansen ønsker at kommentere sin exit.

Det er uklart, om der er indgået en fratrædelsesaftale med den nu afgående formand. Gert Due ønsker ikke at udtale sig nærmere om dette spørgsmål.

18. februar skal repræsentantskabet vælge ny formand, skriver stiften.dk.

120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere