Medie: Maersk-selskab fragtede våbendele fra Nordkorea

Der blev fragtet våben mellem Nordkorea og Egypten i 2013 med hjælp fra Maersk-selskab

Damco har fragtet våbendele mellem Nordkorea og Egypten. Foto: PR
Damco har fragtet våbendele mellem Nordkorea og Egypten. Foto: PR

Et skib fra Maersk-selskabet Damco fragtede i 2013 dele til ballistiske missiler mellem Nordkorea og Egypten i en ulovlig våbenhandel.

Det skriver shippingwatch.dk.

Delene blev solgt af Nordkorea gennem statsselskabet Rungrado Trading Corporation til militæret i Egypten, og det fik efterfølgende FN's sikkerhedsråd til at efterforske sagen.

Se også: Mærsk-rederi ramt af omfattende hackerangreb

Shippingwatch har læst konklusionerne fra en 2017-rapport udarbejdet af FN-eksperterne, og til mediet siger medforfatter til rapporten og koordinator i FN's ekspertkomite Hugh Griffith:

- Det er en væsentlig risikofaktor for alle transportvirksomheder, hvis en vare afskibes eller stammer fra en nordkoreansk ambassade. I sådanne tilfælde bør virksomheder være i højeste alarmberedskab.

Bekræfter
Damco bekræfter, at det er blevet undersøgt af FN. I en skriftligt meddelelse til Shippingwatch, lyder det:

Se også: Udførlig liste over politikeres adresser florerer på nettet: - Det løber mig koldt ned ad ryggen

'I 2016 udleverede vi information til FN's ekspertpanel om en Damco-relateret forsendelse. FN's ekspertpanel oplyste til os, at Damco og dets datterselskab NTS har handlet korrekt.'

'Damco er dedikeret til at føre forretning på en ansvarlig og lovlig måde. Det har altid været en integreret del af vores forretningsførelse, og vi kræver, at de samme principper bliver fulgt i forholdet med vores kunder, leverandører og andre forretningspartnere. Vi har guidelines og processer på plads, som sikrer, at vi overholder sanktioner og handelsrestriktioner, og vi samarbejder med alle relevante myndigheder i deres forsøg på at bekæmpe kriminalitet.'

Ingen konsekvenser
I FN-rapporten anbefales det, at det nordkoreanske selskab Rungrado Trading Corporation skulle på sanktionslisten, men at sagen ikke skulle have konsekvenser for logistikselskaberne herunder Damco. Til Shippingwatch siger Hugh Griffith:

- I disse tilfælde er det et spørgsmål fra sag til sag og de forskellige omstændigheder, der gør sig gældende.

- Hvis jeg var et shippingselskab, ville jeg være yderst forsigtig over for ethvert produkt, der kommer fra en nordkoreansk ambassade, uanset hvor i verden det er, siger han.

 

 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere