Medie: Rusland søsætter eftersøgning af atomdrevet missil

Et russisk atomdrevet missil i Barentshavet skal angiveligt bjerges af tre skibe efter mislykket affyring

Tre russiske skibe er ifølge amerikanske efterretninger blevet sendt ud for at finde et atomdrevet missil, der styrtede ned under en prøveaffyring.

Det skriver det amerikanske medie CNBC på baggrund af anonyme kilder i USA's efterretningstjenester.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har tidligere fortalt om et nyt missil med ubegrænset rækkevidde. Ifølge CNBC's anonyme kilder er missilet blevet afprøvet fire gange. Alle gange er det styrtet ned uden at nå sit mål.

Et af missilerne er angiveligt faldet ned i Barentshavet nord for Rusland og Norge under en prøveaffyring i november. De tre skibes mandskab skal forsøge at bjerge missilet.

Der er ifølge CNBC's kilder ikke nævnt nogen potentiel sundheds- og miljørisiko ved bjærgningen.

Rusland har ifølge CNBC afvist, at missilaffyringerne er slået fejl.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere