Medie: Sædchok på Oslo-båden

Norsk tv-hold har gjort ubehagelige fund på Oslo-bådene fra Danmark

TV2 Norge har undersøgt Oslobåden for sædrester og resultaterne er chokerende. Video: TV2 Norge

Skal du af sted med en af bådene til Oslo i dag - eller er du om bord på en af bådene nu? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Norge vågner torsdag op til 'Sædsjokk på danskebåten'.

Norsk TV 2 har været en tur med Oslo-bådene til København, Frederikshavn og Kiel og har blandt andet fundet sæd, krummer, blodpletter og hår på værelserne.

I alt er ti værelser blevet undersøgt på de tre både.

Både på Stena Saga (Oslo-Frederikshavn, Stena Line) og Crown Seaways (Oslo-København, DFDS) blev der fundet sæd på væggen lige overfor sengen, følge norsk TV 2.

- Sådan skal det ikke være, siger pressechef hos Stena Line Jesper Waltersson til TV2.no.

Tv-stationen har været ude og sejle i forbindelse med programmet 'TV 2 hjælper dig', som sendes i aften.

Under lagnerne på de to både til Danmark blev der blandt andet fundet krummer, pletter og hår.

'Særlig på Stena Saga var der mange pletter. På en af madrasserne var der også et stort område med mug', oplyser TV 2.

Og på et af lagnerne på Crown Seaways fandt tv-holdet en geleagtig klump, der så ud til at være en stor bussemand.

Hos DFDS Seaways er fundene et wake up-call, ifølge informationschef Gert Jakobsen

- De har undersøgt tre kabiner hos os, og der har de selvfølgelig især på en af kabinerne fundet ting, som, vi ikke synes, er i orden, at de skal finde. Det er hverken vi her eller dem om bord tilfredse med. Og vi vil selvfølgelig også kigge på, hvad der skal gøres ved det. Det er ikke noget, vi selv vil gøre. Vi vil bede et ekspertfirma om at gå ind og vurdere det. Vi skal skabe grundlag for at lave nogle bedre rutiner, siger informationschefen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi må erkende, at vores kontrol har svigtet.  Vi laver en kontrol i dag, hvor 15-30 kabiner tjekkes efter rengøring af ledelsen ombord. Og det er jo et spottjek, for der er 700 kahytter, og det er spørgsmålet, om det er et godt nok tjek. Men det bedste vi nok kan gøre er at få rådgivning udefra, siger han.

- Der er fundet sæd på væggen lige over sengen og noget, der lignede en bussemand på et af lagnerne. Ville du selv have lyst til at sove i det?

- Nej, det lyder jo ikke som noget, man har lyst til at sove i. Selvfølgelig ikke. Og der har kontrollen og rengøringen svigtet, når der er fundet det. Vi må nok bare erkende, at den visuelle kontakt ikke er god nok. Der skal nok også en anden form for kontrol til, siger han.

- Så hvis man skal rejse med jer i fremtiden, kan man godt regne med en bedre kontrol? 

- Ja, det kan man godt regne med. Det er klart, at når man får sådan en oplysning, så tager man det selvfølgelig meget alvorligt. Så det er et wake up-call. De rutiner, skal der gøres noget ved. Men det bedste og mest professionelle, vi kan gøre, er ikke at gøre det selv, men bede et eksternt firma om at komme og hjælpe os med at lave nye rutiner og få andre øjne til at kigge på det, siger han.

Color Fantasy til Kiel viste sig i øvrigt at være den reneste af de tre både. I samtlige ti undersøgte hytter på bådene fra selskaberne blev der dog fundet 'urovækkende' høje værdier af mikroorganismer, som kan føre til øget fare for bakterier.

Både DFDS og Stena Line varsler nu en gennemgang af rengøringsrutinerne.

185 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere