Den amerikanske whistleblower Edward Snowden har fået russisk pas.
Det bekræfter Snowdens advokat over for det britiske medie The Guardian.
Passet fik han tilbage i september, men det var ikke gratis. Edward Snowden skulle nemlig tilkendegive troskab til Rusland.
Hans advokat Anatoly Kucherena siger til The Guardian, at Snowden er glad for statsborgerskabet, for det forhindrer ham i at blive udleveret.
- Han er selvfølgelig glad og taknemmelig over for Den Russiske Føderation for sit statsborgerskab - han er nu en fuldgyldig statsborger i Rusland, siger Anatoly Kucherena ifølge The Guardian.
39-årige Edward Snowden blev verdenskendt, da han lækkede hemmelige oplysninger fra NSA, som overvågede politikere og private borgere i hele verden.
Han har boet i eksil i Rusland siden 2013.