Medie: TDC's hovedaktionær har tjent milliarder på at tømme statskasser i Europa

Topledelsen i den australske storbank MacQuarie, der er hovedaktionær i den danske telekoncern TDC, har personligt godkendt en skattefidus, der gik ud på at trække milliarder ud af den tyske statskasse. Det skriver DR

Torsdag kom det frem, at en lang række banker i USA og Europa har hjulpet kunder med at bruge en fidus, der gjorde det muligt at fifle med udbytteskat

Topledelsen i den australske storbank MacQuarie, der er hovedaktionær i den danske telekoncern TDC, har personligt godkendt en skattefidus, der gik ud på at trække milliarder ud af den tyske statskasse.

Det skriver DR, der i samarbejde med Politiken og 17 andre europæiske medier det seneste år har gravet systematisk i, hvordan rigmænd i samarbejde med bankfolk og advokater systematisk har tømt statskasserne på tværs af Europa.

Medierne har gravet i tusindvis af hemmelig efterforskningspapirer, der blandt andet omfatter interne dokumenter og mails fra MacQuarie.

- Der er tale om dokumenter, der tydeligt viser, hvordan den her forretningsmodel fungerer, og at den blev benyttet regelmæssigt. 

Det siger Christoph Spengel, der er professor i beskatning ved universitetet i Mannheim. 

- Dokumenterne er blevet delt mellem adskillige personer i MacQuarie, og det er tydeligt, at man her følte sig meget sikker på, at de her arrangementer ikke kunne spores tilbage til banken, tilføjer han over for DR. 

Materialet afslører, at den australske storbank, der ejer er hovedaktionær af aktierne i TDC, i årevis har spillet en central rolle i netværket af internationale finansfolk, advokatfirmaer og storbanker, der har specialiseret sig i blandt andet svindel med udbytteskat for milliarder i Europa.

Danmark er blandt de lande fem lande, der formodes at være hårdest ramt af svindlen. Samlet set skulle de fem lande have tabt 410 milliarder kroner på svindlen.

MacQuarie kan endnu ikke forbindes til svindel i Danmark, men ifølge DR kan det dokumenteres, at TDC-ejerne har deltaget i bedrageri og spekulation med udbytteskat mod Tyskland, Schweiz og Frankrig, som banken ifølge interne papirer har tjent mindst 3 milliarder kroner på.

Det hemmelige materiale giver ifølge DR et indblik i, at hvordan banken i 2010 og 2011 spillede en nøglerolle i en transaktion, der samlet gik ud på at trække 2,3 milliarder kroner ud af den tyske statskasse. 

345 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere