Medier: Deling af hævnporno knyttes til Det Hvide Hus

Norske VG kan i samarbejde med et amerikansk medie afsløre, at brugere på Det Hvide Hus' computere har delt ulovlige pornografiske billeder

VG har i samarbejde med The Daily Beast afsløret en mulig skandale bag disse murer (Foto: AP)
VG har i samarbejde med The Daily Beast afsløret en mulig skandale bag disse murer (Foto: AP)

En hævnporno-skandale er under opsejling i Det Hvide Hus.

Det skriver VG i samarbejde med et amerikanske medie The Daily Beast.

Det norske medies sikkerhedsanalytiker Einar Otto Stangvik har systematisk gennemgået en stor mængde data fra et online forum kaldet 'Anon-IB', der er notorisk kendt for at være et forum for deling af hævnporno. Det vil sige nøgenbilleder oftest af kvinder, som er delt uden samtykke, og som ofte har til hensigt at chikanere og intimidere.

På forumet bliver nøgenbillederne delt, kommenteret og 'byttet' mellem de forskellige brugere.

Spores til Det Hvide Hus
Når brugerne lægger noget op på forumet, er de kun angivet som 'anonym'. Men de efterlader typisk et billede sammen med en lille mængde data, der er ubrugelig for de fleste.

Men den norske sikkerhedsanalytiker Einar Otto Stangvik har udviklet en metode til at afkode dataen, så de enkelte billeder kan knyttes til ip-adresser. Og disse ip-adresser kan han så efterfølgende koble til fysiske adresser.

Her har det vist sig, at flere af disse adresser kan knyttes til Det Hvide Hus, Senatet og andre store statslige organisationer i USA.

Heriblandt skulle en af IP-adresserne være sporet tilbage til Donald Trumps såkaldte Executive Office, som består af Det Nationale Sikkerhedsråd, The Office of Science and Tecnology of Policy og Trumps kontor.

Det er dog ikke muligt at se ud fra ip-adressen, hvilken person der har haft forbindelse til det notoriske hævnporno-site.

Samtidig kan det heller ikke 100 procent afvises, at det er en hacker, der knytter sig op på forbindelser gennem Det Hvide Hus på ulovlig vis, men det har der ikke tidligere være oplysninger omkring.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: AP
Foto: AP
 

'Wow - store bryster'
Foruden koblingen til Det Hvide Hus kan medierne også afsløre, at der har været aktivitet på websitet fra Senatet. Her har de anonyme brugere eksempelvis skrevet følgende:

'Wow store bryster. Har du nogle nøgenbilleder at dele?' og 'Jeg leder efter billeder af (navn fjernet). Hun plejede at sende nøgenbilleder til alle mine venner, og jeg ville elsker at se nogle flere'.

The Daily Beast har talt med Einar Otto Stangvik, der har følgende kommentar:

- Den data, som vi i øjeblikket arbejder med, blev indhentet og analyseret for bedre at forstå, hvem der spredte disse krænkende billeder, og for at vise, at krænkerne ikke længere skal have håb om at være usynlige, siger Einar Otto Stangvik.

Der er i gennemsnit kun omkring 15 indlæg på forumet af gangen, hvorefter de bliver fjernet. Men Stangvik har tilsyneladende lavet et arkiv af dem.

Både VG og The Daily Beast har arbejdet på en kommentar fra Donald Trumps pressetalskvinde Sarah Huckabee Sanders, men hun ikke vendt tilbage.

61 kommentarer
Vis kommentarer