Mega-bommert: Fagforening hyrede pølsevogn uden overenskomst til OK-konflikt

Fagforeningen havde hyret en pølsevogn uden overenskomst til at lange pølser over disken til de fremmødte demonstranter, der kæmper for ordnede forhold blandt offentlige ansatte

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve kommer med sin analyse lørdag morgen, efter der ikke kom aftale fredag

Hvis fagforeningsbosserne får en grim smag i munden i løbet af natten, er det ikke så mærkeligt.

Alt imens de forhandler vilkårene for de offentlige ansatte i Forligsinstitutionen, har flere af dem fyldt sig med røde pølser fra en pølsemand uden en af de overenskomster, som fagbevægelsen konsekvent kæmper for.

Klokken 20 ankom Kims Pølser til Sankt Annæ Plads 5, hvor der blev serveret pølser til de fremmødte. Initiativet havde Yngre Læger stået for, men fagforeningen havde ikke gjort sig den ulejlighed at tjekke, om den hyrede pølsemand har ’ordnede forhold’, som det hedder i den faglige verden.

Og det er et problem, lyder kritikken fra Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på RUC, der siger, at den slags skal fagforeninger sørge for at tjekke på forhånd:

- Ja, det er vigtigt at sikre, at der er overenskomst på et område, hvor der historisk har været problemer med at sikre overenskomstdækning, og fagbevægelsen har tidligere været meget opmærksom på netop restauranter og lignende, siger han.

Da Ekstra Bladet spurgte formanden for Yngre Læger, Camilla Noelle Rathcke, om fagforeningen havde sikret at hyre en pølsemand med overenskomst, svarede hun:

- Det kan jeg overhovedet ikke svare dig på. Jeg har brugt min tid inden for de vægge dér, så er der nogen andre, som har taget sig af det dér med pølsevognen, kontrakten og hvordan alt det der hænger sammen.

Det er 3F, som forhandler overenskomst på området, og her lyder det kort svar fra Tina Møller Madsen, gruppeformand 3F Privat Service, Hotel & Restauration:

- Man bør altid sørge for, at handle med arbejdsgivere der har overenskomst, siger hun og vil ikke uddybe yderligere.

Det er Kim Petersen, som ejer pølsevognen, og han bekræfter over for Ekstra Bladet, at han ikke har en overenskomst:

- Nej, det har jeg ikke. Det er et lille familiefirma med min kone, mig og vores to børn, fortæller han.

Han fortæller, at han ikke har skænket det en tanke, at han ikke har overenskomst, selv om han serverede pølser for fagforeningsbosser og faglige demonstranter:

- Det har jeg ikke tænkt på, og det tror jeg ikke, at der er nogen, som har tænkt på.

301 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen