Megabanker har hjulpet med snyd med udbytteskat

Britiske Barclays fandt i 2007 på en fidus, der kunne snyde med udbytteskat. Andre brugte samme metode

Ekstra Bladet udlægger her sagen

En lang række banker i USA og Europa har hjulpet kunder med at bruge en fidus, der gjorde det muligt at fifle med udbytteskat.

Det skriver Politiken og DR. Medierne har sammen med 17 andre medier afdækket skattesnyd for anslået 410 milliarder kroner i Europa.

Fra Europa var det blandt andet Barclays, Deutsche Bank, bnp Paribas, Crédit Agricole, Credit Suisse, UBS og ABN Amro. I USA gjaldt det JPMorgan, Morgan Stanley og Merrill Lynch.

En ansat i den britiske storbank Barclays foreslog allerede fra 2007 en skattefidus, der gjorde det muligt at snyde med udbytteskat i blandt andet Tyskland. Metoden blev kopieret af andre banker.

Når et tysk selskab betaler udbytte, betaler man en skat på 21,1 procent, og i visse tilfælde har aktionærerne mulighed for at få pengene tilbage.

Ved at handle og udlåne aktierne, omkring tidspunktet hvor udbyttet blev udbetalt, kunne Barclays snyde skattemyndighederne til at tro, at to forskellige aktionærer havde krav på at få skat tilbage. Ledelsen i Barclays sagde god for metoden.

OVERBLIK: Disse megabanker har hjulpet kunder med skattesnyd

Storbanker har hjulpet kunder med at snyde med tilbagebetaling af udbytteskat fra aktier.

Ifølge flere medier er der samlet blevet snydt for 410 milliarder kroner i Europa.

I Tyskland brugte nogle banker blandt andet en metode til at få refusion af udbytteskat flere gange.

Ved at handle og udlåne aktierne, omkring dagene hvor udbyttet blev udbetalt, kunne bankerne snyde skattemyndighederne til at tro, at to forskellige aktionærer havde krav på at få skat tilbage.

I andre tilfælde handlede det om at undgå at betale udbytteskat af aktierne.

Disse banker har snydt med refusion af udbytteskat:

* Barclays fra Storbritannien.

* Deutsche Bank fra Tyskland.

* BNP Paribas og Crédit Agricole fra Frankrig.

* Credit Suisse og UBS fra Schweiz.

* HypoVereinsbank fra Tyskland.

* ABN Amro fra Holland.

* Banco Santander fra Spanien.

* JPMorgan, Morgan Stanley, Merrill Lynch og State Street fra USA.

* Macquarie fra Australien.

* Investec fra Sydafrika.

Kilder: DR, Politiken og 17 andre medier i Europa.

Ifølge Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet, er der ikke noget overraskende i bankernes metoder.

- Jeg mener, at det er naivt at forvente, at internationale investment bankers har særligt meget moral.

- Deres egen løn og bonus er koblet så direkte op på, hvad de tjener til virksomheden, siger han til Politiken.

Storbankernes metode blev stoppet i starten af 2011 i Tyskland.

En amerikansk pensionsfond med én mand hævdede at have tyske aktier for 47 milliarder kroner. Fonden havde ansøgt om refusion af udbytteskat på 400 millioner kroner.

En skattemedarbejder i Tyskland begyndte at undre sig. Det blev starten på et langt retsopgør, som ikke er afsluttet endnu.

Se også: Løkke: Fælles bankunion kan bremse skattesnyd og hvidvask

Se også: DF: EU-bankunion er ikke løsning på milliardsvindel

Hvad går udbytteskat egentlig ud på?

En række bagmand og storbanker rundt i verden har snydt skattemyndigheder i Europa for 410 milliarder kroner.

Der er blevet fiflet med tilbagebetalingen af udbytteskat på aktier.

Men hvad går udbytteskat egentlig ud på. Bliv klogere her:

* Når en virksomhed vil give sine aktionærer del af overskuddet, kan den udbetale udbytte.

* Når aktionærerne får udbytte, skal der betales skat af beløbet. I Danmark er det 27 procent, som automatisk bliver trukket, inden udbyttet kommer ind på ens bankkonto.

* Danmark har aftaler med en række lande, der kan slippe for at betale dansk udbytteskat. Det er for at undgå dobbeltbeskatning.

* Aftalen gælder flere lande i Europa og USA og er lavet for at få flere udlændinge til at købe aktier i danske virksomheder.

* Derfor kan nogle udenlandske ejere af danske aktier søge om at få refunderet den skat, som er blevet trukket af udbyttet i Danmark, hvis de kan bevise, at de har ejet aktierne.

* Muligheden for at få refusion gælder også andre lande i Europa.

* Den mulighed har banker og bagmænd brugt til at få udbetalt penge. For eksempel ved at kræve refusion for aktier, som de slet ikke har ejet, eller ved at søge refusion for den samme aktie flere gange.

Kilder: Skattestyrelsen, DR.

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere