Annonce:
Annonce:

Meldingen er klar: Julen bliver ikke hvid

Når temperaturerne er over 10 grader, som de vil være de næste dage, så bliver julen ikke sneklædt

De kommende dages vejr kommer til at ligne billedet her ret godt: Gråt, vådt og langt fra sne-agtigt (Foto: Joachim Adrian)
De kommende dages vejr kommer til at ligne billedet her ret godt: Gråt, vådt og langt fra sne-agtigt (Foto: Joachim Adrian)
Annonce:
Følg Samfund

- En gang for alle: Bliver julen hvid eller brun i år?

- Ja, den bliver i hvert fald ikke hvid, lyder det kontant fra DMIs vagthavende meteorolog Mogens Rønnebæk mandag morgen.

Grunden, til at han kan være så sikker, er, at prognoserne så langt øjet rækker - og det vil sige omkring ti dage frem - spår om vejr med temperaturer omkring de 10-12 grader.

- Så det bliver nogle dage, hvor der kommer regn. Og så har vi lige nu et risikovarsel for Nordjylland om, at der kan komme vindstød af stormstyrke i aften, fordi et frontsystem passerer os, siger Mogens Rønnebek.

Regn, byger og plads til gåture
Dagene inden jul kommer vejrmæssigt til at ligne hinanden.

- Det bliver nogle dage, hvor der kommer regn i den milde luft, der strømmer ind over os. Vinden kommer fra en sydvestlig retning, siger den vagthavende meteorolog.

Og når vi så når frem til juleaftensdag, kan der sagtens blive plads til en gåtur eller flere inden smovseriet.

- Det ser ud til at blive tørt hele dagen, hvor der endda kan komme lidt sol. Men om aftenen kommer et nyt regnvejr, som efterfølges af opklaring juledag. Der kommer solen lidt igen, siger Mogens Rønnebek og understreger, at der ikke er risiko for glatte veje på grund af frost.

Forsigtig nytårsprognose
I og med DMI har prognoser, der kan se ti dage frem, kan de i dag give et forsigtigt bud på, hvordan vejret bliver nytårsaften.

- Det ser lige nu ud til at være den samme vejrtype. Det ændrer sig ikke så meget, så man kan forvente mildt og blæsende vejr, som kan være lidt ustadigt, siger Mogens Rønnebek fra DMI.

Han understreger dog, at prognoserne så langt ude i fremtiden kan være usikre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: