Mens de amerikanske politikere tøver med våbenlovgivning i kølvandet på skoleskyderiet i Florida, har flere virksomheder grebet til handling.
Efter en række store selskaber - herunder Hertz, MetLife og Delta Airlines - har stoppet deres samarbejde med våbenlobbygruppen NRA, har også supermarked-giganten Walmart sagt stop.
Walmart har netop meddelt, at supermarkedskæden hæver aldersgrænsen for at købe skydevåben og ammunition til 21 år.
Walmart oplyser, at man har taget beslutningen 'i lyset af nylige begivenheder'.
Væbnet betjent var på skolen: Men han greb aldrig ind
Den nye aldersbegrænsning vil blive implementeret i Walmarts butikker så hurtigt som muligt, oplyser virksomheden.
I 2015 stoppede Walmart salget af semiautomatiske rifler, heriblandt typen AR-15, som var det våben, der blev brugt ved skyderiet på Stoneman Douglas High School for godt to uger siden.
Siden massakren på 17 lærere og elever i Florida har våbenkontrol igen været genstand for stor debat i USA.
Skød 400 mennesker
Walmart sælger heller ikke de såkaldte bump stocks, der er særlige anordninger, der forvandler almindelige rifler til automatvåben.
Masseskyderiet i Las Vegas i oktober sidste år blev netop gennemført med en bump stock, og gerningsmanden nåede at affyre over 1100 skud fra et hotelvindue, inden han blev stoppet.
Da var over 400 mennesker blevet ramt af skud, hvoraf 58 personer mistede livet.
Magtfuld lobby lagt for had: Nu går hoteller, biludlejere og forsikringsselskaber i krig
Walmart er blot den seneste virksomhed i rækken, der har taget konsekvensen af masseskyderierne.
Tidligere onsdag meddelte den amerikanske sportsforretning Dick's Sporting Goods ligeledes, at den ikke vil sælge skyde våben til personer under 21 år.
Sportsforretning sagde også, at den vil stoppe salg af halvautomatiske rifler af typen AR 15.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.