Mere end hver femte dansker er stresset

I dag kender alle en, der er gået ned med stress, hvis man ikke selv har prøvet det, lyder det fra stressekspert

Seks råd til, hvordan du undgår stress. (Reportage: Mille S. Christiansen/Foto: Lasse Brøndal)

Hovedpine, hjertebanken og indre uro. Det er blot nogle af de symptomer, som peger på stress. 21,3 procent af danskerne har oplevet et højt stressniveau i 2013. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

- Det har været stigende problem i løbet af de sidste 15 år. Det berører stort set alle danskere direkte eller indirekte. I dag kender alle en, der er gået ned med stress, hvis de ikke selv har prøvet det. Omtrent 12 procent af danskerne er så voldsomt ramt af stress, at de enten er sygemeldte eller tæt på at blive det, siger siger Majken Matzau. Hun er erhvervspsykolog og stressekspert. Hun har skrevet flere bøger om stress.

I 2006 vurderede forskere, at 1400 danskere døde af psykisk arbejdsbelastning blandt andet forårsaget af stress.

Vanskeligt at få hjælp
Og som dansker, der har symptomer på stress, kan det være svært at få den rigtige hjælp.

- Lægerne har kun få minutter sammen med hver patient, og de har ikke specialiseret viden om stress. Man kan ikke som læge bare have en liste over en række symptomer og så hakke dem af.

Danske kendte - 4. mar. 2015 - kl. 13:31 Kendistræner ramt af stress: Det gjorde fysisk ondt i min hud
Depressionsfølelser er normale, når man har stress, og det gør, at den praktiserende læge kan fejltolke stress som et tegn på en depression, påpeger Majken Matzau:

- Der er alt for mange stressramte, som får en diagnose på en depression hos den praktiserende læge. Det får man ofte antidepressiv medicin for, og det er ikke gavnligt, når man har stress. Her skal man tvært i mod have ro og finde kontakten til sig selv igen, og antidepressiv medicin gør det modsatte, siger stresseksperten og fortsætter:

- Der er svært som læge at have en patient med fysiske symptomer, men hvor årsagen er psykisk. Så har de ikke særligt mange muligheder for at hjælpe. Det er vigtigt, at der bliver stillet den rigtige diagnose, og der skal være tid nok til patienten, og der er der ikke i dag, fordi de praktiserende læger selv er meget pressede.

Læge: Det kan være svært at finde diagnose i starten

Lars G. Johansen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, påpeger, at det kan være svært for den praktiserende læge i starten af et patientforløb at skelne mellem stress, angst og depression.

- Hvilke udfordringer står den praktiserende læge overfor, når han møder en patient, der formentligt har stress?

- Dels diagnostikken, men også at få belyst, hvad der giver stress. Det kan både været på arbejdet, i privaten eller noget, der er foregået tidligere i livet.

- Stresseskpert og erhvervspsykolog, Majken Matzau fortæller, at lægerne nogle gange forveksler en stress med et symptom på en depression. Er det noget, du kan genkende?

- Når man stiller diagnoser i almen praksis, gør man det på en anden måde end en psykolog som kun har et øjebliksbillede. Lægen har kontakt med patienter gennem hele livet. Her laver man en test. Der kan man ikke udelukke, at det kan være temmelig svært at skelne i starten af forløbet mellem angst, stress og depression. Når lægen henviser en patient til en psykolog, er det først senere i forløbet, og derfor er det nemmere for dem at finde en diagnose.

- Har den almindelige praktiserende læge nok viden omkring stress som sygdom?

- Man kan næsten ikke undgå at få det, fordi man taler med folk dagligt. Det giver selvfølgelig ikke en uddannelse, men de fleste praktiserende læger har som en del af deres efteruddannelse beskæftiget sig med kognitiv adfærdsterapi, som man kan anvende både i forbindelse med stress, angst og depression.

Start roligt ud efter sygemelding
Mange mennesker har travlt hver dag og arbejder ofte over, men det at føle sig stresset engang i mellem er ikke i sig selv skadeligt.

- Det bliver først skadeligt og farligt, når man er stresset over længere tid, så man mister kontakten til sig selv. På et tidspunkt får man en eller anden form for sammenbrud. Her taler vi om folk med mange stressreaktioner. Det vil sige, at man har smerter i kroppen, spændinger, ondt i maven, hjertet eller nakken. Man kan ikke sove om natten, og det går udover hukommelsen og koncentration, så man får svært ved at huske. Når det først er gået udover de kognitive evner, så skal man virkelig passe på og bør sygemeldes.

Majken Matzau understreger, at det er vigtigt at tage sig god tid til at blive rask. Det gør man blandt andet ved ikke at starte for hårdt ud på jobbet igen efter en sygemelding.

- Folk er sygemeldte i alt for kort tid, og de bliver sygemeldt alt for sent. Når de så kommer tilbage, starter de ofte for voldsomt ud med for store krav fra virksomheden eller kommunen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før de går ned med stress igen.

Sådan forebygger du stress

Der kan gøres meget for at forebygge stress og for at komme slippe af med stressen, når den først har ramt. Her er de bedste råd.

Hav realistiske ambitioner
Hav ikke for høje forventninger til dig selv. Du kan eksempelvis lave en plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen. Husk at holde pauser, da det giver ny energi. Husk at fokuser på det, du har nået, frem for det, du ikke har nået.

Dyrk motion
Du får du brugt stresshormonerne i form af fysisk aktivitet, som ellers ville udløse sig i stress. Der udover er kroppen mere robust overfor stress, hvis den er i god form.

Sov nok om natten
De fleste mennesker har brug for at sove mellem syv og otte timer hver nat. Når kroppen er stresset, har man et ekstra behov for søvn.

Sig fra
Hvis du ikke har tid til at tage en ekstra opgave på arbejde, så sig ’nej tak’. På samme måde skal du lære at sige ’pyt’ til småting, som ellers ville stresse dig.

Snak med nogle
Familie, venner og kollegaer kan sagtens bruges som støtte, hvis du føler dig stresset. Husk at snakke med dine kollegaer om andet end arbejde.

Overvej om du bør meditere
Mange mennesker har glæde af lave afspændingsøvelser eller at meditere for at komme stressen til livs.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere