De kommende dage skal du overveje at stå op i god tid, hvis du ikke vil komme for sent på arbejde. DMI forventer nedbør i form af slud eller sne, som altså kan genere morgentrafikken både tirsdag og onsdag.
- Især i den sydvestlige del af landet kan man vågne op til et pænt snedække. Det bevæger sig videre op i løbet af tirsdagen, så resten af landet kan også få sne at se på, siger Klaus Larsen, der er meteorolog hos DMI.
Men for resten af landet kan nedbøren måske ende i rent sjap, da temperaturen i løbet af dagen bevæger sig op mod syv til otte grader.
- Dermed bliver det hurtigt en våd snemand - eller slet ingen snemand, lyder det fra meteorologen.
Flere færgeafgange aflyst på grund af kraftig blæst
De kommende dage vil dog føles koldere, for både tirsdag og onsdag bliver meget blæsende. Dog ikke så blæsende som mandagen.
- Vi får op til en hård vind med kuling, siger Klaus Larsen.
Helt generelt går vi en ustadig og meget omskiftelig uge i møde. Du kan få hele vejrudsigten for resten af ugen i videoen øverst.