Mere sne på vej: Her kommer den

Flere stadig i landet kan se frem til sne mandag morgen og formiddag. Værst bliver det for jyderne

Har du billeder af sneen, så hører vi gerne fra dig. Sen dit billede til os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Hvis du bor i Jylland, så kan du være så heldig at få muligheden for at bygge en snemand.

Mandag er der sne på vej til især den sydlige del af Jylland. Det oplyser DMI til Ekstra Bladet.

- Det ser ud til, at der kommer sne til den sydvestlige del af Jylland og Fyn. Måske også Langeland og Lolland, men det er meget lidt. Der kommer nok ikke så meget generelt, men lokalt kan der falde op til to centimeter i løbet af morgenen og formiddagen, siger vagthavende meteorolog Martin Lindberg til Ekstra Bladet.

Derimod ser det ud til at holde tørt på Sjælland og Bornholm.

- Der kan måske falde et snefnug eller to, men det bliver mest tørt, siger Martin Lindberg til Ekstra Bladet.

Temperaturen kommer til at ligge på omkring frysepunktet, men senere på ugen er der godt nyt, til dem der godt kan lide lidt mere varme.

- I morgen starter vi med koldt vejr omkring 0 grader, men i løbet af dagen bliver det mere skyet og dermed varmere. Der kommer en mild luft fra vest, og det giver temperaturer på mellem fem til ti grader onsdag.

Også torsdag og fredag ser det ud til at blive lidt varmere. Dog ikke helt så varm som onsdag.

Her er billede fra mandag morgen fra en læser i Esbjerg (Foto: Privat)
Her er billede fra mandag morgen fra en læser i Esbjerg (Foto: Privat)
 

Har du billeder af sneen, så hører vi gerne fra dig. Sen dit billede til os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

37 kommentarer
Vis kommentarer