Mere sne på vej

Ifølge DMI er vi ikke helt færdig med vintervejret

DMI udlagde tidligere på ugen udsigten for de første uger af maj - også her lød meldingen; det bliver koldt!

Der er med stor sandsynlighed en gruppe danske konfirmander, der håber på bedre vejr den kommende tid.

Men det bliver altså ikke lige med det samme, for ifølge DMI forsætter det vinterlige vejr lidt endnu.

- Der kommer nogle få byger i løbet af søndagen, men det bliver dog med regn. Henover natten kommer der flere byger, som måske kan indeholde slud, siger vagthavende meteorolog Bolette Brødsgaard.

Der er dog større risiko for sne på toppen af Danmark.

- Der kan være lidt slud i de byger, der falder i morgen tidlig i det nordjyske. Det gælder generelt for det jyske i morgen først på dagen. Men derefter er det slut med de vinterlige byger, men vi kan stadig få lidt nattefrost, siger meteorologen.

Varmen vender tilbage
Som så meget andet ser vejret ikke helt skidt ud, når vi skuer en anelse ud i fremtiden.

- Det bliver afgjort varmere fra på onsdag af, men det ligner ikke de tyve grader, som vi har haft tidligere. Men der er som sagt tegn på, at det til sidst i næste uge kan blive lidt lunere, dog stadig ustabilt vejr, siger Bolette Brødsgaard.

Måske konfirmanderne kan nå at bede Vorherre om godt vejr til den kommende weekend.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere