Metal i babymad

Børnemads-producenten Semper tilbagekalder majsgrød, da der er risiko for metalgenstande i produktet

Majsgrød til babyer fra fire måneder af mærket Semper bliver i dag tilbagekaldt.

Et mindre nedbrud i produktionen betyder, at nogle af pakkerne risikerer at indeholde metalrester, skriver Semper i en pressemeddelelse.

Derfor tilbagekalder Semper Majsgrød til babyer fra fire måneder med holdbarhedsdatoerne 18-03-2021, 19-03-2021, 20-03-2021 og 22-03-2021.

Semper opfordrer kunder, der har købt produktet, til at destruere pakken og altså ikke servere majsgrøden derhjemme.

10 kommentarer
Vis kommentarer