Meteorit ramte Evas baghave: Se den store portion fra rummet

Den 41-årige kvinde har brugt flere timer i sin baghave for at finde de sjældne sten. Nu har hun fundet den største portion indtil videre

Klokken 22.07 lørdag aften hørte den 41-årige Eva Diemar et mærkeligt sus.

- Det første jeg siger til min mand er, hov, jeg tror, der faldt noget ned fra rummet, siger hun til Ekstra Bladet.

Sætningen var i første omgang ment som en joke, men dagen efter viste den sig at være sand.

Meteoritten, der lørdag fløj henover Danmark, slog nemlig ned i Eva Diemars baghave og lavede et hul i belægningsstenene

Søndag fandt en bekendt, den 47-årige Rene Rasmussen, en sten i Eva Diemars baghave, og hun begyndte derfor selv at lede.

I fem timer gik hun rundt i baghaven bevæbnet med en magnet for at finde de sjældne sten.

- Jeg har fundet en portion sten på 700 gram. Den største vejer nok lige under 100 gram. Det er helt vildt, siger fortæller hun.

Mulig findeløn
Tidligere i dag kom Naturhistorisk Museum på besøg for at tage stenene med. Eva Diemar kan måske forvente at få en lille findeløn, men det er hun ret ligeglad med.

- Jeg synes bare, det er vildt, at jeg har været med til opleve noget historisk. Jeg er mere interesseret i at finde ud af, hvor stor meteoritten har været i stedet for findelønnen, griner hun.

Naturhistorisk Museum er lige nu i gang med at undersøge, hvor stor meteoritten har været, inden den eksploderede i 20 kilometers højde.

Se de sjældne sten i klippet ovenover.

Flere danskere var vidner til et lysglimt på himlen, formentlig da meteoritten susede mod jorden. Se en af videoerne her.

En anden seervideo af det utrolige lysglimt.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere