Mette F.: Genåbningen bliver større end forventet

Forud for de politiske forhandlinger om fase to af genåbningen af Danmark siger statsministeren, at der er basis for en form for tilbagevenden til hverdagen allerede fra på mandag - aftalen skal falde på plads torsdag

Superligaen skal i gang igen, men det bliver i en anden version end den, man er vant til. Se, hvad der bliver anderledes, her. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Martin Ekelund & Maya Westander

Mette Frederiksen ser gerne, at Superligaen skal i gang igen i forbindelse med genåbning. Det siger statsministeren før aftenens forhandlinger:

- Det er et eksempel på en aktivitet, som har stor betydning for mange af os, siger statsminister Mette Frederiksen.

Hun understreger dog, at det ikke bliver fodbold med fyldte stadions og fadøl som normalt, da der er begrænsninger på, hvor mange danskere der kan samles.

Større end forventet
Generelt siger statsministeren, at fase to af genåbningen bliver større end forventet.

- Vi var et af de første lande til at lukke ned, og dermed er vi også et af de første lande, der for alvor kan begynde at åbne vores samfund op.

- Vi går ind i fase to, og jeg forventer, den bliver større, end vi først havde turdet håbe på. Derfor kan vi give et ordentligt skub i forhold til dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal onsdag og torsdag forhandle med Folketingets partier om genåbningens fase 2. Forud for aftenens møde fastslår Mette Frederiksen, at regeringens prioriteter er genåbning af hele detailhandelen, herunder storcentre. At restauranter og cafeer kan begynde at åbne igen, og at de store skolebørn får mulighed for at få mere af deres hverdag tilbage. Det er dog ikke sikkert, at der bliver tal om fuld skolegang for de store skolebørn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Politik - 6. maj. 2020 - kl. 16:27 Mette F. vil åbne for caféer, storcentre og store skolebørn

Aftale indgås torsdag
Forhandlingerne skal afsluttes torsdag, siger Mette Frederiksen. Dermed har de berørte tid til at forberede genåbningen, der træder i kraft på mandag.

- Udgangspunktet for forhandlingerne er ret positive. Vi har sygdomme under kontrol. Vi har smitten under kontrol. Det skyldes ikke mindst danskerne, som har fulgt retningslinjerne, siger Mette Frederiksen.

Regeringen ønsker at åbne for hele detailhandlen, restauranter og caféer samt åbne for mere hverdag for de store skolebørn, siger hun.

DF: Regionale forskelle
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl siger forud for forhandlingerne, at der bør åbnes ud fra regionale forskelle:

- Når det drejer sig om Jylland og Fyn, så er der en meget mindre risiko ved at åbne op, end der er i hovedstadsområdet. Der er det vigtigt, at man ikke skal stå i Farsø og vente på, at storcentret i København kan åbne, før man selv kan åbne, siger Thulesen Dahl til Ritzau.

904 kommentarer
Vis kommentarer