Mette F. indkalder til pressemøde klokken 19

Mette Frederiksen vil tale til danskerne tirsdag klokken 19. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver der ikke tale om udgangsforbud, men nye tiltag er på vej

Regeringen lukker for natklubber, fitnesscentre, restauranter og storcentre. Video: Anthon Unger

Tirsdag aften vil statsminister Mette Frederiksen (S) tale til danskerne om den nyeste udvikling af corona i Danmark.

Det sker på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet klokken 19, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

I løbet af eftermiddagen har rygter floreret på sociale medier om et kommende udgangsforbud for hele eller dele af Danmark. Ekstra Bladet erfarer, at der vil komme nye tiltag for den danske befolkning i aften. Men der bliver ifølge vores oplysninger ikke tale om udgangsforbud.

Det samme skriver politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper i et svar til tidligere SF'er Özlem Cekic, der på twitter skriver: 'Statsministeren har indkaldt til pressemøde kl 19. Meget tyder på, at der er en udgangsforbud på vej?'

Til det svarer Skipper:

'Nej! Det er der ikke. De her rygter skaber panik og hamstring. Der er ikke udgangsforbud på vej'.

Dronningen taler til danskerne
Kort efter Mette Frederiksens pressemøde vil dronning Margrethe tale til nationen. Det sker klokken 20 i en tale fra Fredensborg Slot, der optages i eftermiddag.

Statsministeren kalder det ekstraordinært, at dronningen vil tale til danskerne.

'Hendes Majestæt Dronningen vil i aften tale til danskerne. Jeg kan ikke i min levetid huske, at Dronningen har talt på nationalt tv på baggrund af en alvorlig situation i Danmark. Vi står i en helt ekstraordinær situation. Og den kræver ekstraordinært sammenhold. Hver for sig. Og sammen som land,' skriver Mette Frederiksen på Facebook.

977 personer i Danmark er tirsdag eftermiddag klokken 16.30 registreret smittet. Der er dog et betydeligt mørketal, eftersom man ikke har testet alle i en periode.

En person er officielt bekræftet død af coronavirus, mens i alt fire coronasmittede er døde. Myndighederne understreger, at det er uvist, om de er døde som følge af corona.

82 er indlagt - heraf er 18 af dem på intensive afdelinger.

Minister: Der er mad nok
Klokken 15 tirsdag afholdt fødevareminister Mogens Jensen (S) pressemøde sammen med repræsentanter fra detailbranchen. Her understregede ministeren, at de danske supermarkeder ikke er ved at løbe tør for dagligvarer.

- Hvis man handler helt normalt, opstår der ikke mangelsituationer, lød det fra Mogens Jensen.

629 mænd er bekræftet smittet med coronavirus. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 17. mar. 2020 - kl. 17:30 Corona i Danmark: Langt de fleste smittede er mænd

1085 kommentarer
Vis kommentarer