Mette F.: Mundbind i biografer

Mundbind bliver obligatorisk på en lang række offentlige steder, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S)

Fremadrettet skal danskerne have mundbind på, når de går i biografen.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på dagens pressemøde.

- Mundbind skal bæres indenfor, hvor der er offentlig adgang, siger hun.

Ud over biografer gælder det eksempelvis storcentre og ungdomsuddannelser.

De nye restriktioner kommer til at gælde fra 29. oktober.

Man skal bære mundbind i biografen og teateret, når man ankommer, men kan tage det af når man sætter sig ned, lyder udmeldingen.

På dagens pressemøde er en række nye restriktioner blevet indført. Det gælder salg af alkohol, som forbydes efter klokken 22. Desuden indføres krav om mundbind på indendørssteder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet biografer og ungdomsuddannelser.

LIVE

389 kommentarer
Vis kommentarer