Annonce:
Annonce:

Mette Frederiksens højre hånd pressede politi-top og fik særbehandling

Mens 1000 voldssager samlede støv, fik en af landets mest magtfulde embedsmænd en usædvanlig hurtig sagsbehandling af politiet i en privatsag, hvor hun var anmelder

Barbara Bertelsen er departementschef i Statsministeriet. Her er hun fotograferet med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling
Barbara Bertelsen er departementschef i Statsministeriet. Her er hun fotograferet med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget om sagen? Skriv til tf@eb.dk - alle henvendelser behandles fortroligt.

Statsministeriets departementschef og Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen, lagde sidste år pres på toppen af dansk politi i en konkret sag, hvor hun var anmelder, og efterfølgende fik hun særbehandling af Københavns Politi.

Det vurderer en række eksperter og tidligere anklagere på baggrund af dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

- I en magtbetragtning er der ikke tvivl om, at hun udnytter sin position, siger Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Barbara Bertelsen var sidste sommer departementschef i Justitsministeriet. Foto: Peter Hove Olesen
Barbara Bertelsen var sidste sommer departementschef i Justitsministeriet. Foto: Peter Hove Olesen

Ringede til chefen for Rigspolitiet
Barbara Bertelsen var i sommeren 2019 departementschef i Justitsministeriet og anmeldte som privatperson tidligt om morgenen søndag 23. juni et slagsmål ved sin bopæl i indre by i København.

Annonce:

- Barbara oplyste, at der var slagsmål på Magstræde ud for nummer 5. Anmelder havde ikke selv set selve volden, men blot at nogle personer løb fra stedet, fremgår det af Københavns Politis anmeldelsesrapport.

To patruljer ankom kort efter til stedet, men betjentene fandt hverken gerningsmænd eller forurettede, og ifølge døgnrapporten blev det antaget, at de involverede i optøjerne var forduftet. Københavns Politi foretog sig derfor ikke yderligere.

Men det var tilsyneladende ikke tilfredsstillende for Justitsministeriets øverste embedsmand.

Samme dag – søndag 23. juni – tog hun ganske usædvanligt telefonisk kontakt til Rigspolitiets daværende chef, Jens Henrik Højbjerg, og lagde pres på at få undersøgt sagen yderligere.

Det fremgår af oplysninger, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

- Det kan oplyses, at Barbara Bertelsen kontaktede den daværende rigspolitichef om sagen med en bekymring for, om alle oplysninger var videreformidlet, og om politiet gjorde nok for at finde mulige forurettede og gerningsmænd, lyder det.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Oplysninger, som Københavns Politi har givet aktindsigt i.
Oplysninger, som Københavns Politi har givet aktindsigt i.

Annonce:

Af samme notat fremgår det, at Jens Henrik Højberg efter samtalen kontaktede politidirektøren hos Københavns Politi, Anne Tønnes.

Rigspolitiet oplyser til Ekstra Bladet, at Barbara Bertelsen blot som 'øverste ansvarlig embedsmand' gjorde Rigspolitiet opmærksom på 'den utilstrækkelige håndtering af sagen'.

'Den daværende rigspolitichef besluttede herefter at kontakte politidirektøren i Københavns Politi', oplyser Rigspolitiet.

Københavns Politi har intet oplyst om en forkert håndtering af sagen, men det mener Rigspolitiet, at politikredsen erkendte i kontakt med den nationale politimyndighed.

'Københavns Politi var enig i, at sagen ikke var blevet håndteret korrekt i første ombæring', skriver Rigspolitiet i en mail til Ekstra Bladet.

Politidirektør i Københavns Politi sendte herefter sagen ned gennem systemet til efterforskningsafdelingen.

Annonce:

Politikilder bekræfter særbehandling
Sagens dokumenter viser herefter, hvordan Københavns Politi ifølge eksperter og tidligere anklagere gav Barbara Bertelsen særbehandling og prioriterede sagen i et uhørt omfang - og på et tidspunkt, hvor ca. 1000 sagsakter om vold ellers lå ubehandlet hen hos Københavns Politi.

Vurderingen af, at politiet gav den magtfulde embedsmand særbehandling, bekræftes af kilder i politiet med kendskab til sagen.

Om aftenen 23. juni henvendte en politiassistent sig til akutmodtagelser på tre forskellige hospitaler i København i et forsøg på at identificere mulige forurettede til episoden. Akutmodtagelserne oplyste dog, at de ikke havde nogen relevante sager i deres systemer.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Dokument fra Københavns Politi.
Dokument fra Københavns Politi.
 

Samme aften foretog Københavns Politi en 30 minutter lang afhøring af Barbara Bertelsen, på trods af at hun ikke havde set episoden, men kun hørt den fra sin lejlighed.

I de følgende dage foretog politiet yderligere afhøringer af beboere i området og indhentede videoovervågning fra gerningsstedet. Men uden resultat.

Annonce:

22. juli 2019 – mindre end en måned efter anmeldelsen - modtog departementschefen et langt og detaljeret brev fra advokaturchefen hos Københavns Politi om, at efterforskningen standses, fordi 'det ikke er lykkedes at finde mulige forurettede.'

Det var her i Magstræde i København, at Barbara Bertelsen hørte et slagsmål. Foto: Emil Agerskov
Det var her i Magstræde i København, at Barbara Bertelsen hørte et slagsmål. Foto: Emil Agerskov
 

Undervejs i forløbet modtog Københavns Politi også en anmeldelse fra en anden beboer i området, som havde set dele af optøjerne og som blev afhørt af politiet, men han modtog ikke en skrivelse om, at sagen blev henlagt.

Ekspert: Hun presser politiet
Ifølge professor Tim Knudsen er der ingen tvivl om, at Barbara Bertelsen lægger pres på politiet i den konkrete situation.

- Det er temmelig voldsomt at gå til toppen i politiet med det her, og det kan undre en, at det er nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at hun lægger pres på politiet, siger han og tilføjer:

- I henvendelsen til det højeste niveau i politiet er det også svært at undgå at indtolke undertoner af en mere generel kritik af politiet fra Barbara Bertelsens side, siger Tim Knudsen.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Politidirektør hos Københavns Politi Anne Tønnes. Foto: Jens Dresling
Politidirektør hos Københavns Politi Anne Tønnes. Foto: Jens Dresling

Annonce:

Professor i forvaltningsret Steen Rønsholt vurderer, at Københavns Politi kan have ageret usagligt ved at prioritere sagen, udelukkende fordi anmelderen indtager en stor stilling.

- Det er fint, hvis hun har oplevet nogle ulovligheder, men kan være usagligt, hvis man kun sætter ting i bevægelse, fordi hun har indflydelse og en særlig stilling. For hvad så med de folk, der klager over en sag, men som ikke har særlig indflydelse eller en høj stilling, siger han.

Tidslinje over forløbet

23. juni 2019: Barbara Bertelsen politianmelder gadeuorden som privatperson.

23. juni 2019: Barbara kontakter chefen for Rigspolitet med en 'bekymring for, om alle oplysninger var videreformidlet, og om politiet gjorde nok for at finde mulige forurettede og gerningsmænd.'

23. juni 2019: Rigspolitichefen kontakter Københavns Politi, som på den baggrund ringer til tre hospitaler for at finde mulige ofre.

23. juni 2019: Københavns Politi foretager afhøring af Barbara Bertelsen.

24. juni 2019: Københavns Politi foretager afhøring af en anden anmelder.

24. juni 2019: Københavns Politi forsøger at indhente videoovervågning.

25. juni 2019: Indhentning af videoovervågning

28. juni 2019: Afhøring af muligt vidne.

28. juni 2019: Videoovervågning gennemses, men uden resultat.

22. juli 2019: Brev til Barbara Bertelsen om, at efterforskningen standses.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Heller ikke Københavns Politis direktør, Anne Tønnes, har ønsket at stille op til interview eller svare på spørgsmål om, hvorvidt politikredsen har givet Barbara Bertelsen særbehandling.

I stedet har Københavns Politi sendt en skriftlig udtalelse fra chefpolitiinspektør Jørgen Skov.

Annonce:

'Henvendelsen i den konkrete sag vedrørte en bekymring for en uidentificeret forurettet, der muligt var kommet alvorligt til skade. Det er ikke usædvanligt, at der bliver iværksat yderligere efterforskningsskridt, når alle oplysninger i en sag gennemgås, og det konstateres, at der er elementer, som bør undersøges nærmere – særligt når der er bekymring for alvorlig tilskadekomst.'

Ekstra Bladet har desuden forelagt sagens dokumenter for tre forsvarsadvokater, som alle har en fortid som anklager. De vurderer samstemmende, at Københavns Politi har givet departementschefen særbehandling.

Københavns Politi har ikke ønsket at svare på opfølgende spørgsmål.

Sagsbehandlingstider hos Københavns Politi

Antal dage fra anmeldelse til fældende afgørelse i sager om borgervendt kriminalitet.

 

2016: 296,1 dage

2017: 306,5 dage

2018: 325,7 dage

2019: 388,7 dage

2020: 372,3 (første kvartal)

Kilde: Rigspolitiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: