Mettes datter skulle lige til at spise sin risengrød: Så gjorde hun et uhyggeligt fund

En fire-årige pige fandt et meget skræmmende objekt i sin aftensmad. Det kunne være gået helt galt, siger hendes mor

Mette Josefine Catter kontaktede straks Rema 1000, da hun var kommet sig over chokket af fundet af en tegnestift i sin lille datters portion.
Mette Josefine Catter kontaktede straks Rema 1000, da hun var kommet sig over chokket af fundet af en tegnestift i sin lille datters portion.

Da det torsdag aften var blevet tid til aftensmad i 32-årige Mette Josefine Catters families hjem i Gislinge, stod menuen på usædvanlig vis på en portion færdig risengrød købt i Rema 1000.

Men før måltidet begyndte, var der noget, der fik Mette Josefines fire-årige datter til at spærre øjnene op. Der lå noget mærkeligt nede i hendes grød.

- Ved et tilfælde så min datter, at der lå en tegnestift i hendes mad. Det var virkelig et held, at hun opdagede den, inden hun fik den i munden, siger Mette Josefine Catter, der er mor til tre og på barsel, til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Denne tegnestift havde på en eller anden måde fået forvildet sig ned i Mette Josefines datters aftensmad. Den er nu sendt videre til undersøgelse. Foto: Privat
Denne tegnestift havde på en eller anden måde fået forvildet sig ned i Mette Josefines datters aftensmad. Den er nu sendt videre til undersøgelse. Foto: Privat
 

- Jeg blev selvfølgelig meget chokeret, da det gik op for mig, hvad det var. Det kunne jo være gået helt galt, fortsætter hun.

På Facebook har hun efterfølgende gjort supermarked-kæden opmærksom på det uhyggelige fund, og har siden også været i telefonisk kontakt med Rema 1000 hovedsæde, som har forklaret hende, at henvendelsen er sendt videre til producenten af risengrøden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det kunne være gået helt galt, siger mor til tre, Mette Josefine Catter. Foto: Privat
- Det kunne være gået helt galt, siger mor til tre, Mette Josefine Catter. Foto: Privat
 

På Facebook lyder Rema 1000’s svar til den 32-årige mor således:

’Tak for din henvendelse. Vi er meget glade for at høre fra vores kunder. Først og fremmest vil vi gerne beklage den kedelige oplevelse, du har haft med vores risengrød. Kvaliteten af vores fødevarer er meget vigtig for os og vi følger straks op på sagen.’

Ekstra Bladet har været i kontakt med Rema 1000 for at høre, om problemet med tegnestifter i risengrøden er begrænset til den portion, Mette Josefine Catter fik med sig hjem i torsdags. De oplyser, at leverandøren nu har kontakt til kunden (Mette Josefine Catter, red.), og får sendt tegnestiften til analyse.

Anderledes positiv var oplevelsen med Rema 1000 forleden for Stine Godtkjær, da klagede over supermarkedets toiletpapir. Deres svar var nemlig ret overraskende.

262 kommentarer
Vis kommentarer