Mettes uønskede børn: Sådan kan regeringens plan gå i stykker

Det er sandsynligt, at de danske statsborgere, der lige nu sidder i syriske lejre, potentielt set ender i Danmark på den ene eller den anden måde, lyder det fra eksperter

Den 12-årige danske dreng 'Adam' fortæller om, hvordan han lever i daglig frygt for at blive taget til fange i Al Roj-lejren i Syrien, hvor han har boet siden slutningen af 2019.
Følg Samfund

Statsminister Mette Frederiksen har siden sidste efterår stået stejlt på, at Danmark ikke kommer de danske børn i Syrien til undsætning.

Deres forældre har vendt Danmark ryggen, lyder det konsekvent fra regeringen.

Men planen om at holde børnene og deres forældre på lang afstand af Danmark kan gå i vasken.

Flere eksperter vurderer således, at det ikke er et spørgsmål, om de danske børn i de syriske fangelejre kommer tilbage, men snarere hvornår de kommer.

Løsladelse og flugtforsøg

Eksperterne peger på, at børnene og deres forældre i de fleste tilfælde har ret til komme til Danmark, da er danske statsborgere.

Den primære grund til, at de ikke allerede er i Danmark, er, at de er spærrede inde i lejrene Al-Hol og Al-Roj i det nordøstlige Syrien, som bliver kontrolleret af det kurdiske selvstyre i regionen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Syrere er blevet løsladt og forlader Al Hol-lejren 10. december. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Syrere er blevet løsladt og forlader Al Hol-lejren 10. december. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
 

Men det kan snart være slut. Kurderne er nemlig begyndt at løslade mange af de cirka 68.000 mennesker, der sidder i lejrene. Senest i oktober lød det, at man vil sætte samtlige 24.000 syrere fri.

Der udover har der været flere vellykkede flugtforsøg fra lejrene.

Hvis et af scenarierne skulle resultere i, at en dansk statsborger troppede op ved en ambassade eller den danske grænse, har de nemlig ret til at komme ind i Danmark.

Afsløring: Regeringen skjulte PET's vurdering af danske børn i et år

Flere flugtforsøg
Der har allerede været adskillige vellykkede flugtforsøg fra lejrene, som har resulteret i at både Sverige og Finland har måtte tage imod mødre og deres børn fra lejrene.

Magnus Ranstorp, som er forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og har forsket i terrorisme og anti-terrorisme i næsten 30 år, vurderer, at det er sandsynligt at danske statsborgere på sigt kan finde vej til Danmark.

- Jeg vurderer, at der er en sandsynlighed. Folk fra andre lande har flygtet, så hvorfor skulle danskerne ikke kunne flygte. De kunne potentielt set være på vej nu, siger han.

Anja Kublitz, der er lektor ved Aalborg Universitet og har forsket i hjemvendte fremmedkrigere siden 2015, mener ikke, at det er et spørgsmål om hvorledes de kommer til Danmark, men om hvornår de kommer til Danmark.

- Der er ingen garanti for, at de ikke senere vil vende hjem til Danmark. Til gengæld er der garanti for, at de ikke vil have den store velvilje mod Danmark - som ikke har taget dem hjem, siger Anja Kublitz.

Anja Kublitz peger samtidig på, at 53 europæiske kvinder og et større antal børn siden oktober 2019 er lykkedes med at flygte fra Al-Hol lejren i Syrien, og at de tyrkiske myndigheder har deporteret 73 europæiske kvinder og børn til deres europæiske hjemlande i samme periode.

Mettes uønskede børn

Teltlejrene i det nordøstlige Syrien bliver kaldt 'helvede på jord' og 'Europas Guantanamo'.

Det anslås, at der bor 68.000 mennesker i lejrene, og flere organisationer har advaret om, at lejrene kan ende med at udklække nye terrorister, ligesom der jævnligt kommer rapporteringer om radikalisering i lejrene, hvor Islamisk Stat sidder på magten.

I lejrene sidder 25 danske børn, som enten er født i Syrien eller Danmark, og hvis forældre tog ned for at bo i Islamisk Stat.

19 af disse børn er i alderen 1-13 år.

Statsminister Mette Frederiksen har afvist at hente børnene hjem.

'Deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne,' sagde hun 26. november 2019 i Folketingssalen.

USA har gentagne gange opfordret lande som Danmark til at hente sine statsborgere hjem. Indtil videre har Danmark dog kun hentet to hjem: et forældreløst spædbarn og en 13-årig dreng, der var alvorligt syg.

Ekstra Bladet sætter i den kommende tid fokus på 'Mettes uønskede børn' og vil gerne i kontakt med folk, der har kendskab til sagen. Skriv til tf@eb.dk

Indespærret 12-årig dansk dreng: Jeg er bange

Lejrene er der ikke nødvendigvis for evigt
De syriske lejre som cirka 25 danske børn lige nu sidder i er drevet af det kurdiske selvstyre, som flere gange har opfordret de forskellige stater til at tage deres statsborgere hjem.

Styret har svært ved at huse de mange mennesker i lejrene, og har derfor på det sidste sluppet nogle af kvinderne i lejrene ud, lyder det fra Magnus Ranstorp.

- De slipper mange af de irakiske og syriske kvinder ud fra de her lejre i øjeblikket, fordi det er en stor byrde at kontrollere og huse en humanitær krise, siger han.

Situationen kan derfor ændre sig for de danske statsborgere, der sidder tilbageholdt i de syriske lejre. Anja Kublitz mener, at lejrene potentielt set kan lukke, og at Danmark i den situation kan være tvunget til at tage imod de danske statsborgere.

'På sigt risikerer man, at lejrene bliver nedlagt. Selv hvis de kurdiske myndigheder retsforfulgte kvinderne, er der størst sandsynlighed for, at de ville blive løsladt igen efter en årrække og så ville rejse til Danmark', siger hun.

En vurdering Magnus Ranstorp deler.

- Lejrene vil formentlig blive lukket eller reduceret over årene, siger Magnus Ranstorp.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund erkender, at det vil være umuligt at afvise de danske børn og deres forældre, som eventuelt lykkes med at flygte til Danmark.

- Hvis de tropper op i Kastrup Lufthavn med dansk pas, så har vi ikke mulighed for at afvise dem. I det tilfælde må de sigtes for de forbrydelser, de har begået og så forhåbentlig idømmes lange straffe og smides i fængsel, men udgangspunktet er stadig, at de er i området i Syrien, og dér kommer vi ikke til at gøre noget for at hente dem hjem, siger han.

Og så må myndighederne tage sig af børnene, siger han.

- Det skal håndteres, som man nu gør i de sager, hvor man retsforfølger en familie og kriminelle gerninger. Der er allerede en procedure for det i vores retssystem og hos Kriminalforsorgen, og det vil myndighederne stå for, siger Rasmus Stoklund.

Han vil dog til enhver tid foretrække, at det lykkes regeringen at etablere en international domstol i samarbejde med andre lande, som skal retsforfølge lokalt.

For han frygter, at det vil være vanskeligt at gennemføre en retssag i Danmark.

- Ofre, vidner, medgerningsmænd er i Mellemøsten, og derfor vil det blive vanskeligt at gennemføre en retssag, hvor de retsforfølges for alt det, de har været med til at begå i Islamisk Stat. Derfor er det bedste, og det arbejder man på, at der foregår en retsforfølgelse i området.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.