MF'er til udlejer, der ikke ønsker 'sort neger': Sig undskyld!

Hussein Hamad, 21, bør ikke fraflytte lejlighed, selv om udlejeren ikke ønsker 'muslimer og sorte negere', siger Enhedslistens Pernille Skipper

Hussein Hamad føler sig krænket over udlejerens brev: - Jeg gør alt det rigtige, og alligevel bliver jeg ramt på mit udseende, siger den unge studerende. (Foto: Mogens Flindt)
Hussein Hamad føler sig krænket over udlejerens brev: - Jeg gør alt det rigtige, og alligevel bliver jeg ramt på mit udseende, siger den unge studerende. (Foto: Mogens Flindt)

Enhedslistens Pernille Skipper blev forarget, da hun tirsdag læste Ekstra Bladets historie om 21-årige Hussein Hamad, der står til at miste sin lejlighed i Odense, fordi udlejeren med egne ord ikke ønsker 'muslimer og sorte negere' i sin bygning.

- Jeg tager på det skarpeste afstand fra enhver form for diskrimination og finder udlejerens fremgangsmåde usmagelig, siger det fynske folketingsmedlem og fortsætter.

- Det er fuldstændig forkasteligt at diskriminere folk på grund af deres hudfarve eller religion. Det er uhyggeligt, at der stadig er mennesker, der tænker sådan i 2015. Det virker fuldstændig oldnordisk, siger Pernille Skipper og opfordrer den unge studerende til at blive boende i lejligheden.

- Er reglerne gode nok, når en lejer kan blive udsat for en sådan behandling?

- Det er klart ulovligt at opsige lejekontrakten på grund af lejerens hudfarve eller religion. Lovgivningen er på plads, og jeg vil opfordre Hussein Hamad til at klage til Ligebehandlingsnævnet, siger Pernille Skipper og tilføjer:

- Jeg synes, at udlejeren skal undskylde overfor Hussein med det samme.

Sagen begyndte, da udlejer Bjarne Nielsen sendte et brev til Hussein Hamad, hvor han blandt andet skrev, at han ikke var glad for at have en 'sort neger' i ejendommen og var bange for, at nabolaget ville blive 'muslimsk domineret.'

Hussein Hamad  modtog dette brev fra udlejer Bjarne Nielsen.
Hussein Hamad modtog dette brev fra udlejer Bjarne Nielsen.
 

Hussein Hamad, der studerer biomedicin på Syddansk Universitet i Odense, meldte sin udlejer til politiet, og nu ligger anmeldelsen hos statsadvokaten i Viborg.

Udlejer Bjarne Nielsen har over for Ekstra Bladet bekræftet sagen og forklarer, at han står ved alt, han har skrevet i brevet. Læs konfrontationen med Bjarne Nielsen her: Se også: Udlejer til studerende: Ingen sorte negere her

Har du oplevet noget lignende? Så skriv til os på mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

107 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere