Mia spiste kanelsnegl og blev fyret: Nu går denne video viralt

Ude på landet bliver man i hvert fald ikke fyret for at spise noget fra butikken

Der har været gang i de sociale medier, efter det kom frem, at 18-årige Mia var blevet fyret for at spise en kanelsnegl fra den føtex i Ebeltoft, hun var ansat i.

Bølgerne er gået højt, og både føtex og Mia har givet deres version af, hvad der er sket i butikken, siden den 18-årige skulle fyres fra sit job, som hun elskede.

Se også: 18-årige Mia sønderknust: Spiste kanelsnegl og blev fyret af føtex

På landet er det helt i orden
Nu har en købmand fra Hylke i Skanderborg lagt en video ud, der allerede er blevet set 40.000 gange, hvor han viser, hvordan de har det med kanelsnegle 'ude på landet'.

- Vi har nok ikke så mange regler og strukturer herude på landet, siger Brian Mossalski Nielsen på 49 år, der arbejder som købmand i butikken.

I videoen ses det, at der ikke er flere kanelsnegle tilbage på hylderne, fordi medarbejderne har spist dem, noget som købmanden tager helt roligt.

- Det er ikke løgn, når vi siger, at vi betaler deres kaffe eller frokost og kage, det gør vi, og man må gerne spise det her, siger han.

Han ønsker ikke som sådan at provokere med videoen og anerkender, at der selvfølgelig er forskellig på en stor koncern og hans butik.

- Det er jo to vidt forskellige koncerner, og videoen er da også lavet for at vise forskellen mellem os. Det er jo for at lave lidt satire, siger han med et grin.

Hos Brian er der lidt andre regler for kanelsnegle. Privatfoto
Hos Brian er der lidt andre regler for kanelsnegle. Privatfoto
 

Andre regler
Hos købmanden i Hylke har man nemlig en lidt anden regel end i føtex

- Hos os bliver man næsten fyret, hvis man ikke spiser en kanelsnegl.

Men selvom det hele er sjovt, forstår købmanden godt, at der skal være regler.

- Hvis hendes version er sand, er det helt grotesk, men der er jo altid to sider af en sag, og der skal jo være nogle regler for en arbejdsplads, siger han.

Han synes dog, at det lyder absurd, at man kan blive fyret for at spise en kanelsnegl.

- Ja, det synes jeg godt nok.

Brian Nielsen er blevet meget overrasket over, hvor mange der allerede har set videoen.

- Det er jo helt vildt, og medarbejderne synes, det er sjovt.

Faktisk synes Brian og resten af butikken, at idéen er så sjov, at de overvejer at give gratis kanelsnegle til deres kunder ved det næste arrangement, de afholder.

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere