Michael gik til skolen hver dag i to år: Tabte sig 52 kilo

Som 16-årig blev Michael mobbet i skolen på grund af sin overvægt, men så tog han en beslutning, der ændrede hans liv

Så overvægtig var Michael for to år siden. Se nede i artiklen, hvor slank han er i dag. (Foto: Privatfoto)
Så overvægtig var Michael for to år siden. Se nede i artiklen, hvor slank han er i dag. (Foto: Privatfoto)

For to år siden var den dengang 16-årige Michael Watson fra byen Canton i den amerikanske stat Ohio træt af at være overvægtig. Den 193 centimer høje teenager vejede 152 kilo og blev ofte mobbet på grund af sin overvægt. Men så tog han en beslutning, der for alvor ændrede hans liv. Michael besluttede sig nemlig til at gå frem og tilbage til skole hver eneste dag - og i al slags vejr.

Det betød, at Michael hver morgen gik 20 minutter til skole, og hver eftermiddag gik 20 minutter hjem fra skole. Sammenlagt gik han altså 40 minutter om dagen. Og for at lave et effektivt vægttab begyndte han også på en diæt, der var meget sundere end det, som han normalt plejede at spise.

Den dedikerede indsats har betydet, at Michael Watson nu senere i denne måned kan tage imod sit eksamensbevis 52 kilo tyndere. Den 193 centimer høje teenager vejer nemlig i dag kun omkring de 100 kilo.

Det skriver flere medier heriblandt CNN, ABC News 4, NBC Montana  og Metro

Herunder kan man se, hvordan Michael ser ud i dag. 

Michael tabte sig 52 kilo i løbet af de to år, han hver dag gik til skole. Han var samtidigt på en diæt, hvor han spiste mere sundt. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Michael tabte sig 52 kilo i løbet af de to år, han hver dag gik til skole. Han var samtidigt på en diæt, hvor han spiste mere sundt. (Foto: Privatfoto/Facebook)

- Min selvtillid var dengang tæt på 0, siger Michael til CNN. Den unge teenager fylder i øvrigt 18 år i dag.

Michael husker især en episode som 16-årig, der fik ham til at ændre sit liv og begynde at gå frem og tilbage til og fra skole hver dag. En af hans klassekammerater mobbede ham ved at sige, at han havde et eller anden på hagen. Og da Michael forsøgte at gnubbe sin hage, sagde kammeraten: 'Nej. Det er ikke den hage. Det er den tredje hage under den, du gnubber.'

For Michael, der selvfølgelig ikke var særligt stolt over sine dobbelthager i så ung en alder, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over.

'Det var en smertefuld oplevelse. Og den var medvirkende til min beslutning om at gå frem og tilbage til skolen hver dag, forklarer Michael til CNN.

Herunder ses et opslag på Canton-skolens Facebook-side. Skolen er stolte over, at Michael nu er blevet en historie, der er blevet bragt i utallige medier i USA samt i resten af verden.

Når det regnede eller sneede, når Michael var på vej til skole, stoppede bilerne op for at spørge, om han ville have et lift. Men han sagde hver gang standhaftigt nej tak.

Michael forklarer også, at han i sin overvægtige periode ikke havde mod nok til at nærme sig piger. Men vægttabet har givet ham så meget selvtillid, at han godt tør at invitere en pige ud på en date.

Herunder er det første opslag på skolens Facebook om Michaels vægttab.

1 af 2 Michael tabte sig 52 kilo i løbet af de to år, han hver dag gik til skole. Han var samtidigt på en diæt, hvor han spiste mere sundt. (Foto: Privatfoto/Facebook)
2 af 2 Så overvægtig var Michael for to år siden. Se nede i artiklen, hvor slank han er i dag. (Foto: Privatfoto)
89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere