Michael rammes af tog-konflikt: Derfor kalder han den problematisk

Pendlertalsmand frygter konflikten, som vil besværliggøre folks arbejde

Forstå sagen i selskab med rbejdsmarkedsforskeren her.

Michael Randropp pendler hver dag mellem Humlebæk og København, han er pendlertalsmand på kystbanen, og han tager det meget alvorligt, hvis togtrafikken rammes af den varslede konflikt.

Tidligere i dag meddelte HK Stat, at trafiklederne, der styrer signalsystemet på landets jernbaner, er udtaget til konflikt. Det betyder, at togtrafikken formentlig bliver ramt, hvis der kommer en konflikt. Det er nemlig dem, som eksempelvis styrer sporskifte.

I forvejen er pendlernes tålmodighed strukket til det yderste, og hvis konflikten varer i flere dage, frygter Michael Randropp, at det vil tage hårdt på folks tålmodighed.

Problematisk

Her er knasterne

Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger

* Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger. 

* Det førte blandt andet til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen. 

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause. 

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjorde det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads. 

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar.

Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet. Ritzau.

/ritzau/

- Det vil være problematisk, fordi umiddelbart vil vi gå ned til markant mindre togdtridft. Det vil betyde, at der kommer længere rejsetid. Dermed får du som kunde ikke det, som du har betalt for. Samtidig betyder det, at eksempelvis dem med børn må arbejde mindre, fordi transporttiden bliver længere, og derfor er de tvunget til at møde senere og gå før for at hente børn, siger han.

Michael Randropp er pendlertalsmand, og han frygter, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis konflikten varer flere dage. Foto: Nicolai Tobias
Michael Randropp er pendlertalsmand, og han frygter, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis konflikten varer flere dage. Foto: Nicolai Tobias

Han peger på, at da der blev indført id-kontrol ved den svenske grænse, betød det at flere pendlere valgte togene fra og i nogle tilfælde sagde folk deres job op, fordi det ikke kunne hænge sammen.

Hurtig løsning
- Der blev rejsetiden kun forlænget et kvarter, hvilket betød, at folk sagde farvel og tak, fordi det ikke kunne hænge sammen. Hvis denne konflikt varer mere end et par dage, vil folk begynde at kigge efter alternativer. Mine medlemmer får i hvert fald svært ved at passe deres arbejde. Det er ret alvorligt, siger han og fortsætter:

- Det er nødvendigt, at de finder en løsning meget hurtigt.

Hvor ligger din sympati hos?

- Det vil jeg ikke forholde mig til. Jeg kan bare konstatere, at hvis konflikten varer i flere dage, vil folk forsvinde fra den kollektive trafik, og de vender nok ikke tilbage, siger han.

Sådan er det videre forløb

* De faglige organisationer forbereder et konfliktvarsel, som kan afsendes fra 28. februar.

* Dermed kan en konflikt tidligst bryde ud fra 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.

* Arbejdsgiverne kan tilsvarende vælge at udsende et varsel om lockout, som er deres mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

* Hvis parterne ikke selv kan blive enige, og der varsles konflikt, kan forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til - forligsmand Mette Christensen.

* Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i 14 dage ad to omgange, mens der forhandles i Forligsinstitutionen. 

* Herefter kan en konflikt bryde ud på femtedagen efter - altså den 4. april i forbindelse med de nuværende forhandlinger.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. Det samme gælder, hvis forligsmanden må opgive at nå frem til et mæglingsforslag.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Forligsinstitutionen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet og Ritzau.

/ritzau/

Fotocollage: Ekstra Bladet Politik Mulig storkonflikt: Se 18 offentligt ansattes lønsedler

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere