Michelle Obama afslører dyb hemmelighed om hende og Obama

Den tidligere førstedame i det Hvide Hus, Michelle Obama, har netop udgivet sine erindringer. Her fortæller hun, at hun blev gravid ved kunstig befrugtning

Michelle Obama sætter ord en af de mest intime detaljer om sit privatliv. (Video: AP/ABC Good Morning America)

Michelle Obama sender tirsdag bogen 'Becoming' på gaden.

Her inviterer hun læserne med ind i de mest intime og private detaljer om sit liv og ægteskab med USA's tidligere præsident Barack Obama.

Den tidligere førstefrue skriver, at hun mistede et barn under graviditeten, inden hun fødte parrets to døtre, Malia og Sasha.

Det skriver BBC.

Det er nu 20 år siden, at hun aborterede ufrivilligt.

- Jeg følte, at jeg havde fejlet, fordi jeg ikke kendte til det at miste et barn. Det er ikke noget, som man snakker om.

- Man sidder med sin egen smerte og tænker, at man er gået i stykker. Det er vigtigt, at unge mødre snakker om muligheden for at miste deres ufødte børn, fordi det sker, fortæller Michelle Obama i tv-programmet 'Good Morning America' på ABC.

Artiklen forsætter under billedet ...

Sådan ser Michelle Obamas nye bog ud. Foto: AP
Sådan ser Michelle Obamas nye bog ud. Foto: AP

Fik hjælp til at blive gravid
I den 426-siders lange bog kommer det også frem, at Michelle og Obama ikke selv kunne få børn på den gammeldags facon.

Hun skriver i bogen at både Malia og Sasha blev undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning.

I en alder af 34 år indså Michelle Obama, at æggeproduktionen formindskes, hvilket fik hende til at søge hjælp.

- Jeg tror, at det er det værste, vi kan gøre mod hinanden os kvinder ikke at dele sandheden om vores kroppe, og hvordan de fungerer, fortalte den tidligere førstedame i tv-programmet.

Artiklen forsætter under billedet...

Michelle og Barack obama blev gift i 1992. Foto: AP
Michelle og Barack obama blev gift i 1992. Foto: AP

Ægteskabet
Michelle Obama er uddannet advokat og har arbejdet for flere frivillige organisationer, inden hun mødte Barack Obama på et advokatkontor. Parret blev gift i 1992.

Det har ikke kun været en dans på roser for de to, som går under navnet 'The Obamas'. Lige en anden kendt familie fra staterne, nemlig 'The Kardashians'.

- Parterapi var for os en af de måder, hvorpå vi lærte at tale om vores forskelligheder, fortæller Michelle til ABC.

Det begyndte at gå ned ad bakke for deres parforhold, da Barack blev valgt ind i politik i 1997 i staten Illinois.

Det er ikke kun ægteskabet, som Michelle åbner op for i bogen 'Becoming'. Præsident Donald Trump får også en bemærkning med på vejen.

Hun skriver, at hun aldrig vil tilgive Trump for, at han satte spørgsmålstegn ved hendes mands nationalitet. Det gjorde Donald Trump, da Barack Obama stillede op til præsidentvalget første gang.

Michelle Obama tager på en bogturne til 11 storbyer.

1 af 5 Michelle Obama. Foto: AP
2 af 5 Michelle Obama måtte indtage rollen som førstedame under hendes mands otte-årige præsidentperiode. Foto: AP
3 af 5 Michelle Obama og Nelson Mandela. Foto: AP
4 af 5 Michelle Obama i det Hvide Hus. Foto: AP
5 af 5 Familien Obama. Michelle Obama afslører i en ny bog, at hun blev kunstigt befrugtet i forbindelse med sine to graviditeter. Foto: AP
415 kommentarer
Vis kommentarer