Mickeys lorteferie: - Decideret klamt og ulækkert

Mickey Lund smed et håndklæde med lort på ud - dagen efter fandt han det liggende på sin hotelseng

Det blev til en lorteferie for 31-årige Mickey Lund, der ellers havde glædet sig til en charterferie med sin kæreste Sabine Ståle og sin kun otte måneder gamle datter, Jasmin.

For efter flere problemer med hotellet i Grækenland kaldet Frosini fandt han et håndklæde med lort på i sin seng. Det skete ifølge den 31-årige maler, efter at de havde skiftet deres datter, hvor håndklædet var blevet beskidt.

Parret spurgte rengøringspersonalet, hvad de skulle gøre af håndklædet, hvor de fik besked på at smide det ud.

- Da vi efter en tur til byen kommer tilbage, siger receptionisten, at vi skal betale for håndklædet, vi har smidt ud. Det nægter jeg simpelthen, fordi vi har fået at vide, vi skulle smide det ud. Dagen efter fandt jeg håndklædet med lort på i min seng, siger den noget triste turist.

Hele ferien var bestilt gennem rejseselskabet Tui, som også stillede guider til rådighed. De er ikke enige i Mickey Lunds udlægning af sagen. De har været i kontakt med hotellet, som fortæller, at det er et rent tilfælde, at parret har fået et håndklæde, som har en lignende plet nogenlunde samme sted, som der var en plet afføring på det originale håndklæde.

Pressechef hos Tui er ked af, hvis Mickey Lund har haft en dårlig oplevelse.

- Vi er naturligvis kede af, hvis vores gæster ikke er tilfredse med den service de har købt, siger han.

Mickey Lynge fortæller, at hans ferie har været alt andet end afslappende. Privatfoto
Mickey Lynge fortæller, at hans ferie har været alt andet end afslappende. Privatfoto

Mickey Lund er dog overhovedet ikke tilfreds med rejseselskabets personale, som ifølge ham ikke var til nogen hjælp.

- Jeg henvender mig til guiderne og fortæller om episoden. De tager billeder og lover at gøre noget, men der sker ingenting, siger han.

Problemfyldt ferie
Men det klamme håndklæde var ikke eneste mangel på ferien. Der havde i løbet af opholdet været flere kontroverser med hotellet, hvor personalet havde været uhøfligt og uhjælpsomme.

Hver gang forsøgte den 31-årige maler at få hjælp fra en af Tuis guider, men lige lidt hjalp det. Samtidig var det heller ikke muligt at få fat i en dansk guide.

- Det skulle have været en afslappende ferie, hvor vi skulle have hygget med vores helt nye datter. Det var jo decideret klamt og ulækkert, siger den trætte nybagte far.

Mickey Lynge nægtede at betale for det udsmidte håndklæde, da det var rengøringspersonalet, der havde bedt ham om at smide det ud. Privatfoto
Mickey Lynge nægtede at betale for det udsmidte håndklæde, da det var rengøringspersonalet, der havde bedt ham om at smide det ud. Privatfoto

Tui har tilbudt Mickey Lund 1300 kroner i kompensation og et gavekort på 500 kroner. Han mener dog ikke, at det råder bod på en ødelagt ferie.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rejseselskab: Vi har begyndt en intern undersøgelse

Tuis pressechef, Mikkel Hansen, kan ikke genkende det forløb, som Mickey Lund fortæller til Ekstra Bladet. Pressechefen har været i kontakte med Tuis personale i området.

- Mickey Lund mener, at der har været flere problemer med hotellet under rejsen. Hvordan takler man det i Tui?

- Først og fremmest handler det om kommunikation mellem guide, gæst og hotellet som samarbejdspartner, som sammen skal finde frem til en løsning.

- Mickey Lund mener, at der er blevet lagt et håndklæde med lort på i hans seng. Det er blevet lagt i toppen af en stak og på en måde, så man kan se pletten. Det mener han ikke, I har taget seriøst. Hvad tænker du om det?

- Hvis det var tilfældet, var det en meget uhørt situation. Som jeg er informeret, er der tale om en misforståelse, om at det ikke er det håndklæde, som han refererer til.

- En del af kritikken går også på, at jeres guides ikke har håndteret situationen ordentligt. Hvad er din opfattelse af det?

Det er ikke noget, jeg kan genkende. Vi stræber efter at give vores kunder den bedste oplevelse som muligt, det er det, vi lever af. Vores førsteprioritet er, at vi får rettet op på situationen, imens kunden er på ferien.

- Kommer I til at undersøge sagen nærmere?

Ja, vi har allerede begyndt en intern undersøgelse på destinationen for at blive klogere. Der har vi indgået i en dialog med hotellet for at forstå det hele fra begge sider, siger pressechef ved Tui Mikkel Hansen.

237 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere