Annonce:
Annonce:

Midt i krise: 'Lysfest' på supersygehus

Lyset står tændt hele natten inde og ude ved det ufærdige byggeri af supersygehuset i Køge. Det undrer naboerne midt i en energikrise, men der er en god forklaring på lysfesten, lyder det fra hospitalets projektdirektør

Det nye byggeri i Køge har gang i lys-kedlerne hele natten. Privatfoto
Det nye byggeri i Køge har gang i lys-kedlerne hele natten. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

De danske supersygehuse har mere end bare budgetoverskridelser og forsinkelser til fælles.

Sidste uge kunne TV 2 Nord beskrive, hvordan supersygehuset i Aalborg havde lyset tændt hele natten på det ufærdige byggeri.

Det undrede naboerne, at lyset bragede derudaf i døgndrift midt i en energikrise.

Men det er altså en tendens, der også er at finde på Sjælland, hvor byggeriet af det nye supersygehus i Køge ligeledes lyser op både nat og dag til frustration og undren for de nærmeste naboer.

- I disse tider, hvor man snakker meget om lysforurening, så må jeg erkende, at det er forstyrrende med alt det lys.

Annonce:

- En ting er lyset, som jeg forventer vil blive firedoblet, når alle de høje bygninger bliver bygget færdigt. Noget andet er ressourcespildet, især i disse tider hvor man kommunalt begynder at snakke om at spare på cykelstier og skoler og så videre, siger Lars Hult, der bor i et boligkvarter et stenkast fra byggeriet, til Ekstra Bladet.

Se tallene: Så meget kan du spare på el-regningen

Drøfter reducering
I Aalborg handlede lyset blandt andet om natarbejde på det forsinkede byggeri, hvor de ansatte til tider glemte at slukke lyset. Kontorchefen i sygehusets projektafdeling, Mads Nibe, erkendte over for TV 2 Nord, at det ikke er godt nok.

Men i Køge er der ifølge projektdirektør ved Sjællands Universitetshospital (SUH) Helle Gaub gode forklaringer på lysshowet.

For det første understreger hun, at det altså ikke er skattekroner, der bliver hældt i de glødende lamper.

Annonce:

'Vi har løbende dialog med vores totalentreprenør, hvor vi også drøfter, at de bør reducere energiforbruget, når dette er muligt. Da bygningen endnu ikke er afleveret til Sjællands Universitetshospital, betaler totalentreprenøren for strømmen, så de har ligeledes selv en interesse i det', udtaler projektdirektør Helle Gaub i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses det oplyste hospital fra Lars Hults morgentur med hunden. Foto: Lars Hult
Her ses det oplyste hospital fra Lars Hults morgentur med hunden. Foto: Lars Hult
 

Tyveri-sikring
Ifølge projektdirektøren er der flere forklaringer på lyset, der både er tændt inde i bygningerne og udenfor på parkeringspladsen.

'I bygningen foregår der i øjeblikket indkøring af kritiske systemer fx hjertestopkald, patientkald, it systemer m.m. Det er helt nødvendigt for, at bygningen kan blive klar til patienter. Men det betyder, at systemerne står og kalibrerer, hvilket gør, at de udsender lys, også om natten'

Herudover har entreprenøren aftalt med kommunen, at arbejdstiden i bygningen forlænges til kl. 22, oplyser Helle Gaub.

Og så er den udendørs belysning et middel mod tyveri.

Annonce:

'Parkeringsarealer og de nederste etager er oplyst af hensyn til vagtselskabets muligheder for at overvåge området blandt andet for at undgå tyverier fra bygningen. Vi har desværre allerede haft indbrud med tyveri af it-udstyr, som var installeret i bygningen', oplyser Helle Gaub.

Professor: - Nogle byggerier er for ambitiøse

Superforsinket supersygehus
Det lader altså til, at sygehusets naboer må finde sig i lys-forstyrrelserne i noget tid endnu.

Og når man kigger på byggeriets historik, kan man godt forstå behovet for natarbejdet.

Universitetshospital Sjælland har nemlig været forsinket igen og igen og igen. Den nye sengebygning skulle oprindeligt have været færdig i efteråret 2021, men nu lyder det, at patienterne tidligst kan flytte ind i starten af 2023, og hele byggeriet forventes først at være færdigt i slutningen af 2025.

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Og det sjællandske supersygehus er langt fra det eneste super-forsinkede sygehus. En række af de danske supersygehuse har haft problemer med forsinkelser og massive budgetoverskridelser de seneste år.

Annonce:

Det kan du læse mere om her: Superforsinkede supersygehuse: Her er overblikket over 'problem-projekterne'

Tidsplanerne skrider under supersygehusene

Sygehus-kaos: Nordjyderne ender med en gigantisk efterregning

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: