Midt under Champions League: Yousee ramt af stort nedbrud

Adskillige Yousee-kunder raser over, at de ikke kunne se Champions Leauge på tv-app

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

- Ved sgu snart ikke om jeg gider betale min regning! Så virker YouSee kanalen på pc'en igen ikke!!!

Der bliver langt fra lagt fingre imellem, når brugerne, som eksempelvis ovenstående, skal rase ud på Yousees Facebook-side. Det sker efter at Yousees app tirsdag aften er blevet ramt af et nedbrud, der efterlod særligt en stor gruppe skuffede fodbold-fans, der ikke kunne følge med i første halvleg af aftenenes Champions League-brag på deres smartphone eller tablet.

Hos Yousee er de bekendt med problemet, som de beklager dybt.

- Der er nogle kunder, der i øjeblikket oplever problemer med at se live-tv på app'en. Hvad det helt nøjagtig skyldes er vi i gang med at undersøge, lød det fra Povl Damstedt Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos TDC og Yousee, til Ekstra Bladet, mens problemet endnu ikke var løst.

En gang i starten af anden halvleg af aftenens kampe - omkring klokken 22 - så problemet dog ud til at være løst.

Hvad der er årsag til nedbruddet er endnu ikke opklaret, og det skal Yousees teknikere nu undersøge.

Yousee beklager fejlen og den dårlige timing.

- Det er simpelthen bare et forfærdeligt tidspunkt, det sker på, siger Povl Damstedt Rasmussen.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere