Migranter 'vækket' af politiet: Gemte sig i madrasser

Det menes at være førte gang, migranter forsøger at krydse grænsen på den måde

Her bliver migranternes skjulested afsløret.

De to afrikanske migranter blev 30. december opdaget på grænsen mellem Marokko og den spanske enklave Melilla, der ligger på den nordafrikanske kyst, skriver spanske El Periodico.

I forsøget på at få adgang til Europa havde de gemt sig i to udhulede madrasser, der var syet sammen, pakket ind i plastik og spændt fast på taget af en hvid kassevogn.

Deres kreative forsøg på at krydse grænsen blev dog gennemskuet af spanske betjente fra Guardia Civil, der i optagelser fra stedet ses skære madrasserne op.

Det er angiveligt første gang migranter bliver opdaget gemt inde i madrasser. Politiet mener, at der kan være tale om en ny teknik udtænkt af grådige menneskesmuglere, der gerne udnytter migranternes desperation til egen profit.

- Så længe der ikke er en sikker måde at søge asyl på, vil situationer som den her blive ved med at opstå ved Europas sydlige grænser, kommenterer den spanske senator Jon Inarritu på Twitter.

De to migranter var, på trods af transporten inde i plastikindpakkede madrasser, ved godt helbred, og havde ikke brug for lægebehandling. De blev begge anholdt på stedet, mens bilens chauffør formåede at flygte tilbage over grænsen til Marokko før myndighederne kunne anholde ham.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mange afrikanske migranter forsøger at snige sig over grænsen ved Melilla. Her finder spansk politi en migrant på et sted de ikke lige havde regnet med.

  Samfund - 24. mar. 2015 - kl. 07:17 TV: Genialt gemmested - politiet fandt ham alligevel

Her lander en båd fuld af migranter på en strand foran måbende badegæster. Video: Newsflare.

199 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere