Mikkeller kritiseres for 'femi'-øl: - En hån mod bevægelsen

En lille gruppe forargede personer raser på de sociale medier, efter ølproducenten Mikkeller har offentliggjort en ny øl, der hedder 'Female'

Mikkeller har modtaget meget kritik for deres nye øl. Arkivfoto: Janus Engel
Mikkeller har modtaget meget kritik for deres nye øl. Arkivfoto: Janus Engel

Ølproducenten Mikkeller modtager i øjeblikket kritik på de sociale medier i forbindelse med en lanceringen af en ny øl.

Øllen, som Mikkeller har valgt at kalde 'Female,' er blevet til i et samarbejde med Girls Are Awesome, der kalder sig selv 'en platform for kreativ udfoldelse, der portrætterer kvinder, som lever deres liv med stil og styrke.'

Lanceringen af den nye øl, finder sted fredag på Warpigs i København. Det er dog et arrangement, der bør aflyses, hvis det står til en række af de kvinder, som i løbet af ugen har kritiseret øllen - og arrangementet - for at være sexistisk.  

'En hån mod hele bevægelsen'
'Konceptet virker nedværdigende og patroniserende mod kvinder, og ikke hverken styrkende eller respektfuldt. Og navnene? 'Female blonde' og 'Female brunette'? Ad,' skriver en af den mindre gruppe af personer, som har kommenteret arrangementets Facebook-side.

'Godt forsøgt, men seriøst? At spille på humor og manglende seriøsitet i forbindelse med denne problemstilling er en hån mod hele bevægelsen,' har en anden kommenteret.

'Ring til mig, når i lancerer en maskulin øl og serverer dem i flasker, der er formet som penisser i forskellige størrelser, lyder det fra en anden forarget bruger.

Laver denne øl for at fejre
'Jeg er skuffet over, at I har valgt at gå videre med lanceringen af denne øl, når I ikke har reageret på alle de bekymringer, som folk har om denne øl og sexisme'.

'Den fuldstændige tavshed får holdet bag Mikkeller til at fremstå ligeglade, når kvinderne er bekymrede for sexisme. Mig og en gruppe kvinder vil invitere til dialog, indtil da vil jeg boycotte jeres brand', skriver en kvinde i en kommentar til arrangementet.

Dette opslag fik ølproducenten til tasterne.

'Hej Lena, Vi er ikke ligeglade, vi lytter, og synes, at problematikken, som du bringer op, er vigtig. Vi lavede denne øl for at fejre og sætte fokus på kvinder og kvinders repræsentation i kulturlivet. Dette er selvfølgelig ikke noget, som burde være nødvendigt i en ideel verden'.

'Vi beklager, at du boycotter os, da vi synes, at vi laver mange andre gode ting ved at støtte flere velgørenhedsorganisationer. Blandt andet hjælper vi syriske flygtningebørn med vores HELP-øl', skriver Mikkeller til hendes kommentar på Facebook.

Øllen er for alle
I to andre kommentarer skriver firmaet, at der ikke er tale om en dameøl.

'Det er ikke en øl for damer. Den er for alle'.

'Siden Mikkellers begyndelse har vi forsøgt at slette idéen om, at øl kun er for mænd. At samarbejde med Girls Are Awesome omkring dette projekt er en sjov måde at sende dette signal på endnu engang,' skriver Mikkeller.

Samarbejdspartneren Girls Are Awesome har også svaret på tiltalen fra de utilfredse Facebook-brugere, og skriver blandt andet således:

'Tak for din kommentar. Vi er kede af, at du opfatter dette som patroniserende, for det var ikke vores hensigt. Vi respekterer dit synspunkt, og at folk kæmper for sager på forskellige måder.'

Forargede kvinder: Træk jer fra lanceringen!
Men dette svar falder ikke i god jord hos en af kritikerne, der bringer et meget konkret forslag til, hvad Girls Are Awesome burde foretage sig i stedet for at indgå i samarbejdet om den 'feminine' øl.

'Jeg foreslår, at i enten trækker jer fra lanceringen eller donerer hele overskuddet til et konstruktivt initiativ, der kommer kvinder til gode - ideelt ét, der ikke er drevet af mænd,' skriver hun.

Noget kunne dog tyde på, at dette ikke kommer til at ske, for der er ikke foretaget nogen ændringer på arrangementets Facebook-side, som over 250 personer har tilmeldt sig.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Mikkeller.

Se også: International konkurrence under beskydning: Anklages for sexisme

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere