Miljøminister: - Vi har svigtet

Miljøminister Lea Wermelin er kaldt i samråd, efter Ekstra Bladet har beskrevet døde dyr på statens arealer. Venstre og Dansk Folkeparti er uforstående for, hvordan det kunne lade sig gøre. Miljøministeren erkender at have svigtet dyrene

Lea Wermelin er 35 år og blev miløminister 27. juni 2019. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Lea Wermelin er 35 år og blev miløminister 27. juni 2019. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Miljøminister Lea Wermelin (S) er blevet kaldt i samråd. Det er hun på baggrund af en historie, Ekstra Bladet skrev tidligere på ugen, hvor kvæg blev fundet udsultet på statens arealer. Områder, miljøministeriet havde ansvar for.

Dansk Folkeparti og Venstre udtaler krads kritik af miljøministeriets håndtering af kvæg i Mols Bjerge.

- Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere dyrenes tilstand. Det er helt forkasteligt, det der er sket, fortæller Pia Kjærsgaard.

Naturstyrelsen indrømmer: Handlede for langsomt

Artiklen fortsætter under videoen ...

 

Der skal gøres noget
Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti er tit hurtige til at råbe op, når der sker noget med dyr. Det har de også været i episoden her.

- Sagen er vildt oprørende. Og jeg vil gerne gøre noget ved det. Det er også derfor, ministeren er blevet kaldt i samråd. Samtidig tager jeg til Mols Bjerge for selv at se, hvad der foregår, siger Pia Kjærsgaard.

- Hvornår tager du derhen?

- Det ved jeg ikke endnu.

Spørgsmål til ministeren

Her kan du læse de 16 spørgsmål, Dansk Folkeparti vil stille miljøminister Lea Wermelin til samrådet og de to spørgsmål, Venstre vil stille.

Dansk Folkepartis spørgsmål

1. Vil ministeren oplyse, hvornår den første nationalpark blev etableret, hvor mange der er for nuværende, og hvor de er etableret?

2. Vil ministeren oplyse, hvor mange dyr der blev sat ud ved etableringen af de forskellige nationalparker, og opgøre det under hvert enkelt nationalpark, samt oplyse hvilke dyr der var tale om?

3. Vil ministeren oplyse, hvor mange dyr af de oprindeligt udsatte dyr der stadig er i de forskellige nationalparker, og opgøre det under hvert enkelt naturnationalpark?

4. Vil ministeren oplyse, hvor mange af de dyr der ikke længere er i nationalparkerne, der, efter de blev taget ud, måtte aflives grundet deres generelle tilstand, og hvor mange dyr der kom andre steder hen, samt hvad det var for steder?

5. Vil ministeren oplyse, hvor mange dyr der, efter at de er blevet taget ud fra nationalparkerne, blev taget ud, fordi de var i så dårlig stand, at det var begrundelsen for at de blev taget ud? Og hvor mange af dem der blevet taget ud, fordi de skulle aflives?

6. Vil ministeren oplyse, hvornår de forskellige dyr blev taget ud fra nationalparkerne og opgøre det på den enkelte race?

7. Vil ministeren informere om, hvor mange dyr i procent der normalt bliver taget ud til aflivning af en normal besætning grundet dyrets generelle stand? Og vil ministeren informere om, hvor mange procent af de dyr der lever/har levet i en nationalpark, der er blevet taget ud, fordi deres stand var af en sådan grad, at de skulle aflives?

8. Vil ministeren konkretisere, hvorfor de forskellige dyr fra de forskellige nationalparker er blevet taget ud?

9. Vil ministeren opgøre pr. nationalpark, hvor mange dyr der var fra starten, samt oplyse hvornår de enkelte dyr blevet taget ud, samt om hvad der skete med dem, efter de var blevet taget ud?

10. Vil ministeren oplyse, hvad etableringen af de forskellige nationalparker har betydet for de større og store pattedyr, der for nuværende lever i eller omkring de områder, hvor nationalparkerne bliver etableret? Her tænkes f.eks. på hjort o.l., som, efter at hegnet er etableret, ikke længere kan frekventere disse områder.

11. Vil ministeren oplyse, hvor mange af de dyr der blev udsat i de forskellige nationalparker, der stadig lever enten i nationalparkerne og andre steder?

12. Vil ministeren oplyse, hvor mange nationalparker der ikke tilskudsfordrer dyrene?

13. Vil ministeren præcisere, hvad ”jævnligt” i dyrevelfærdsloven § 9, stk. 2. reelt betyder i tid, når der står, at fritgående dyr på græs eller lignende skal tilses jævnligt?

14. Vil ministeren præcisere, om dyr i nationalparker er underlagt dyrevelfærdslovens § 9, stk. 3, og om de dermed skal have tilsynsbesøg af en dyrlæge en gang årligt, samt om dyrlægen kommer på disse tilsynsbesøg uanmeldt?

15. Vil ministeren konkretisere, hvor små visse mindre dyrehold, der kan undtages fra reglen i § 9 stk. 3, maksimalt kan være?

16. Vil ministeren oplyse, om dyrene i landets nationalparker er undtaget fra at blive fodret, evt. tilskudsfodret?

Venstres spørgsmål

1. Er ministrene enige i, at de beskrevne forhold med dårlig dyrevelfærd for Naturstyrelsens naturplejekvæg i Mols Bjerge skal forbedres væsentligt, jf. artiklen "Kreaturer døde af sult på statens arealer i Mols Bjerge" fra Landbrugsavisen den 13. marts 2021?

2. Hvad er ministrenes holdning til balancen mellem naturpleje med f.eks. rewilding og varetagelse af dyrevelfærd? Og hvordan vil ministrene sikre samme krav til dyrevelfærd på statens arealer, som der i øvrigt stilles til landmænd og andre, der holder dyr?

Ministeren venter svar
Hvad der præcist skal gøres for at historien ikke gentager sig, er miljøministeren ikke sikker på.

- Det kommer bag på mig, det der er sket. Men derfor er det stadig vores ansvar. Og vi har svigtet, fortæller Lea Wermelin.

- Som miljøminister har du ansvaret for det, der er sket. Hvad har du tænkt dig at gøre med det ansvar?

- Jeg har fortalt Naturstyrelsen, at det ikke må ske igen. Og vi skal være bedre til at tjekke dyrene løbende. Men vi venter stadig svar på, hvad der helt præcist er sket. Når vi får svar, så kan vi sikre os, at det ikke sker igen.

Og miljøministeren er enig i kritikken fra Dansk Folkeparti.

- Der er ingen tvivl om, at Naturstyrelsen har reageret for sent. Og som jeg kan forstå, så er alle partier på Christiansborg enige om, at sagen er uacceptabel, og at dyrevelfærd ikke er noget, vi går på kompromis med, siger hun.

Politiken har ikke ændret sig
- Jeres politik omkring dyrevelfærd er vel den samme som altid. Så hvis jeres politik altid har været den samme, hvordan kan sådan en sag her finde sted?

- For det første er det vigtigt at sige, at vi ikke vil gå på kompromis på dyrevelfærd. Det vil vi aldrig. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er os, der har ansvaret.

- Derfor kommer vi også til at følge op på den konkrete sag. Vi skal finde ud af, hvad der er sket, men også hvad der kommer til at ske i fremtiden. Vi tror på, at dyrene kan have det godt i det fri - også hele året rundt - men vi skal føre tilsyn.

- Det kom også bag på os, det der er sket, slutter Lea Wermelin.

Lækket rapport om kvægs tilstand: 'Ekstremt alarmerende'