Millarddonation til Notre Dame skaber vrede

Millioner til Notre Dame, men hvad med os, de fattige? spurgte demonstranter ved en aktion lørdag i Paris

Det er den 23. weekend i træk, at de gule veste går på gaden. Video: AP

Det kom lørdag til nye sammenstød i Paris mellem politi og demonstranter i gule veste.

Det er 23. weekend i træk, at der er uroligheder i den franske hovedstad i forbindelse med protestaktioner mod præsident Emmanuel Macrons reformprogram.

Snesevis af aktivister med sorte hætter kastede sten mod politiet og nogle satte ild til scootere og skraldespande i den centrale del af Paris, viser optagelser fra nyhedsbureauet Reuters.

Politiet svarede igen med tåregas og chokgranater. Nogle politifolk gik imod demonstranterne for at vinde kontrol over folkemængden og føre den over til Place de la Republique, hvor de fleste demonstranter var koncentreret sent på dagen.

Politiet har specielle geværer, som er 'mindre dødelige' til at bruge mod demonstranterne. Foto: Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix
Politiet har specielle geværer, som er 'mindre dødelige' til at bruge mod demonstranterne. Foto: Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix

Midt på dagen var der ifølge indenrigsministeriet 9600 demonstranter på gaden i landet som helhed - deriblandt 6700 i Paris, hedder det i en erklæring fra indenrigsministeriet.

Det er flere end ved protesterne i sidst uge, hvor i alt 7500 demonstranter var på gaden. Da demonstrationerne var størst i midten af november deltog der 282.000 demonstranter.

Lørdag eftermiddag var mindst 110 aktivister anholdt.

Både chokgrantater og tåregas er i brug mod demonstranterne. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Både chokgrantater og tåregas er i brug mod demonstranterne. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
 

Hvad med os?
Adskillige demonstanter henviste til katastrofebranden i Notre Dame mandag, som har fået en række velhavende familier og virksomheder til at love omkring en milliard euro (omkring 7,5 milliard kroner) til en genopbygning.

- Millioner til Notre Dame, men hvad med os, de fattige? havde en demonstrant skrevet på et banner.

Andre havde skrevet 'Alt til Notre Dame, intet til os De Elendige' med henvisning til Victor Hugos to hovedværker.

Der er flere på gaden denne weekend, end den forrige. Foto: Yves herman/ Ritzau Scanpix
Der er flere på gaden denne weekend, end den forrige. Foto: Yves herman/ Ritzau Scanpix

Der var et særligt skærpet sikkerhedsopbud lørdag, fordi indenrigsminister Christophe Castaner havde sagt, at politiet havde efterretninger om, at særligt voldelige grupper ville deltage i aktioner i Paris, Toulouse, Montpellier og Bordeaux i en gentagelse af voldelige optøjer i disse byer den 16. marts.

'De Gule Veste' protesterede oprindeligt mod en foreslået afgiftsstigning på benzin, men bevægelsen har siden udviklet sig til en mere generel protest mod præsident Emmanuel Macrons reformprogram og de stigende leveomkostninger i Frankrig.

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere