Milliardærer, en matador-søn og en greve: Her er Danmarks ø-konger

'Køb din egen ø. Et diskret fristed uden for kategori!' Den type appetitvækkere dukker sjældent op hos danske ejendomsmæglere med speciale i liebhaver-ejendomme. Men i 2016 skete det tre gange med øerne Egholm, Siø og Peberholm, og de nye købere gør, hvad de kan, for at undgå offentlighedens blik på ejerskabet og forvaltningen af deres private drømmeø. - Måske skal jeg sætte en bom op, siger en af de mere diskrete økonger, Lindøs nye ejer Tonny Dyrvig Madsen, til EKSTRA. Han vil helst være fri for at dele øens strande med uindbudte sejlere og naturvandrere. Men den går ikke. Naturbeskyttelsesloven sikrer, at alle kortvarigt må gå i land og nyde naturen på privatejede øers strande. Det er heldigt, for øer har til alle tider været uimodståelige for eventyrere og drømmere. EKSTRA har i et stort tema om privatejede øer sat sig for at beskrive mange danskeres dybe fascination af ø-livet og tanken om at eje en ø. Vi afdækker øernes værdi og sætter navn og ansvar på den eksklusive kreds af rigmænd, grever, entreprenører, arvinger og drømmere, som ejer hver deres ø i Danmark. Omkring 34 af Danmarks 406 øer er privatejede, og en stor del af dem kommer aldrig til salg. En lille håndfuld som Brandsø, Ormø og Lindholm har været i samme families eje i århundreder, mens andre har så stor affektionsværdi, at de alene af den grund er uopnåelige. Mangemillionær sælger et stykke af paradis De dyreste som Vejrø og Fænø nærmer sig en salgsværdi på et trecifret millionbeløb. Øernes ejere er de to milliardærer Kim Fournais og Flemming Skouboe. De billigste er nok guld værd målt i herlighedsværdi, men i kroner og ører har de en lavere offentlig ejendomsvurdering end en byggegrund i Udkantsdanmark. - Det gælder ikke kun om at skære de bedste lunser af til sig selv og lade være med at give dem fra sig igen. For mig handler det at eje en ø i høj grad om at passe på de små stykker sårbar natur, der er tilbage i Danmark, siger øen Iholms ene ejer, direktør Søren Wiggers. For ham er det en forpligtigelse og en vigtig samfundsopgave. Livsstilseksperten Mads 'Blærerøven' Christensen kan ikke få øje på meget, der er mere eksklusivt end at blive 'enevældig hersker i sit eget lille kongedømme': - Det har enorm wauw-effekt og tiltrækningskraft at eje sin egen ø. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Grafik til ø-kongerne --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Iholm (1): Søren sælger aldrig sin skatteø IHOLM (søndagsmagasinet EKSTRA): Den ene konge af 'Wiggers Ø' vader igennem knæhøjt krat og skubber grene væk på sin vej mod den nordøstlige strandeng. Søren Bille Wiggers leder IKKE efter den vikingeskat, der dukkede op af et muldvarpeskud midt på øen i 1853. Heller ikke efter spor af skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, der her var med til at optage spillefilmen 'Solkongen' i 2004. Den 42-årige arving til Svendborgs største formue i faste ejendomme går en vindstille formiddag i december mere op i at vise sin drømme-ø fra dens bedste side. Han forsøger at vække den stemning af sol og sommer, der har været en del af hans og brødrene Peter og Christians pardans med øen, siden de var drenge. En detalje kan stadigvæk ærgre ø-ejeren. Brødrene var lige en generation for sent ude. I 'fattig-80'erne var der ikke længere tjenestefolk til at gøre rent og kokkerere. - Ja, det kunne man godt savne, bemærker Søren Wiggers. Frysepunktet er ikke langt væk, og skarver har for en stund generobret magten over den 700 meter lange ø, der som en kvinde skrev i gæstebogen i 1941 ligger som 'et smil kastet i det blanke vand' i sundet mellem Taasinge og Svendborg. - Jeg aner ikke, om vi kan gå den vej. Lad os prøve, pruster den fynske ø-ejer, direktør for fiske- og naturpark Blue Rock og finansmand, med svedperler på tindingerne. Iholm er øens officielle navn, men det aflange 'i' eller komma på verdenskortet har i et århundrede været i den fynske matador-familie Wiggers eje. Øgenavnet har derfor bidt sig fast i Svendborg, som er opland til den ene af 34 privatejede småøer i Danmark. Ikke den dyreste og slet ikke den mest spektakulære. - Det er jeg ikke interesseret i. Hvad skulle vi med et luksushus? Man kunne sagtens, hvis man fik lov, bygge hotel, kasino og anlægge tennisbane. Hele svineriet. Et regulært skattely. Danmarks svar på Panama. Men det ville ikke være i min eller i stedets ånd. Det gør jeg ALDRIG. Søren Wiggers strækker benene. Han vil ikke afvise, at øen med få moderniseringer kunne blive 'et lille stykke kapitalisme' med en lukrativ ferieudlejning. Og så alligevel ikke. For det første forhindrer en fælles skriftlig aftale, at de to ejere, Søren Wiggers og skibsreder Niels Højlund, sammen eller hver for sig må udleje øen. For det andet ville det kræver mere plads til gårdbutik og landbrug. - Jeg holder mig nok til at plante et par vinstokke, som måske kan give et par flasker sur vin til mig selv. Nej, vi holder fast i det primitive. Når det bliver mørkt, må man tænde levende lys, og fryser folk, så ... 'DRRRRR'. Ø-ejerens mobiltelefon brummer, og små-irriteret tjekker han apparatets display. - Ahrrr, det er mor. Hvorfor ringer hun nu? Hun ved, vi er herovre. Nå. Lad den ringe! Det var Sørens oldefar, tøjfabrikant Christian Wiggers, der i 1920 fandt ud af, at Iholm var udbudt som førstepræmie i et lotteri. Han købte straks øen for, hvad der svarer til 109.381 nutidskroner, og lotteriets vinder måtte i stedet tage til takke med en jysk ø. I årtier brugte familien øen til søndagsudflugter med te og kage og tjenestefolk, badende børn og fine damer i hvide kjoler og ranke mænd med stråhatte og høj cigarføring. Dengang var det en mere velfriseret holm med få træer og masser af strand og appetitligt græs. Det ændrede sig, mens Søren og hans to brødre voksede op og boltrede sig på fars ø som små Robinson Crusoer med varme sommerdage, bål, badning, skattejagter og lystfiskeri. Øen i Svendborgsund udviklede sig langsomt til den naturø, der møder én på kanten af 2017. - Det var som at være strandet på en øde ø, når far sejlede på arbejde og efterlod mor og os tre brødre alene. Eventyrligt, ikke? Dengang oplevede jeg øen som kæmpestor. Jeg løb ud i den, og efter ti minutter endte min verden. Jeg var bange for skoven og vidste ikke, hvad der var på den anden side. Senere har Iholm lagt jord og vand til masser af lukkede fester og herreture med whisky-smagning, bål og andejagt, når nat blev til dag. Nu er miniputten i den eksklusive håndfuld af privatejede øer i Danmark mere overskuelig og forpligtende for Søren Wiggers. Han har med sin interesse for natur i mange år været øens vicevært og har haft Iholm i fælleseje med skibsreder Niels Højlund, siden hans far, ejendoms-matadoren Johan Bille Wiggers, solgte øen fra i 2011. Niels Højlund sagde ja tak til en halvpart i øen. Han slap 1,5 millioner kroner, og så blev én ø-konge til to. - Det er næsten symbolsk, at to familier, der har ry for at være nogle af Svendborgs største ejendoms-besiddere deler den ø. Er det sådan en typisk rigmands-hobby? - Nu er jeg ikke milliardær. Slet ikke. Jeg kører i en rustbunke af en Toyota Avensis, og vi bor i et lille og ret almindeligt hus. Jo, jeg står til at arve nogle ejendomme ved generationsskifte på et tidspunkt, og jeg er jo rundet af en velhavende familie. Så altså. Der er noget om det. Der er jo visse omkostninger ved at eje en ø. Men når vi tager den fantastiske beliggenhed i betragtning, så er det ekstremt billigt. Jeg ville aldrig kunne finde et sommerhus til de penge. Søren Wiggers anslår, at de samlede årlige udgifter til vedligehold og den kystsikring, der skal forhindre færgernes bølgeskvulp i at æde for mange kvadratmeter af øen, løber op i højst 20.000 kroner og en masse hjemmegjort håndværk. Så sent som for to år siden ofrede ejerne 85.000 kroner på en ny anlægsbro, og næste år skal den 70 kvadratmeter store bungalow forsynes med friske ydervægge af træ. Særligt fashionabel er den primitive bygning opført længe før Anden Verdenskrig dog ikke med sin skrabede møblering, kampestenspejs, stue, lukket veranda, køkken med gaskomfur, værelse og et toilet, som mest effektivt skylles ud med en spand vand. Familiernes gæster med hang til komfort spejder forgæves efter elektricitet, tv og stereoanlæg. - Der er folk, som hader det. De spørger: Hvor er stikket til hårtørreren? Der er også børn, der brokker sig, når der ikke er mere strøm på deres iPads og dårlig netforbindelse. - Men de fleste synes, her er overfedt. De nyder naturen og hugger brænde og sidder ude og snakker og drikker øl omkring bålet til klokken fire om natten. Det er jo lige præcis det, man skal. Glemme alle ubehagelige tanker og give sig selv tid til at tale og tænke tingene igennem. På den måde er Iholm en tur tilbage til rødderne. Rollen som vicevært er ingen belastning for Søren Wiggers. Han kommer her jævnligt alene og slapper af med at 'nulre rundt' med sin motorsav og fælde skravlede træer, der ikke dur som brænde. Hans kone, universitetslektor Sine Leergaard Wiggers, foretrækker at hænge ud i en velplaceret liggestol og læse mellem de mange arbejdstimer med rengøring og malerarbejde. Det magter Søren Wiggers ikke. Han finder ro i at flække brænde, se på fugle, fiske hornfisk, havørreder og torsk og se sine to døtre på fem og syv år fange krabber og bygge sandslotte og arrangere skattejagter sammen med dem, hvor de ender med at finde - ikke sølvmønter - men solide mængder af lakrids og vingummi. - Der sker noget med én herude. Jeg kommer i en mere rolig sindsstemning, siger ø-ejeren. Søren Wiggers drog også selv stor nytte af at få afløb for det 'sindssyge stressniveau', han levede med, da han i nogle år var kvalitetschef i slikkoncernen Cadbury og ansvarlig for 13 fabrikker. I de senere år har han i stedet valgt at forfølge sin interesse for naturen og udvikle Danmarks største fiskepark tæt ved familiens hjem i Vester Skerninge. Klokken 11.30 sætter Søren Wiggers sig stille i solen ud for øens lysthus. Stilheden sænker sig, mens den store mand fortaber sig i udsigten mod Taasinges tætte bøgeskov. Helt overmandet af den rolige, afslappede stemning, der altid skyller hverdagens stress langt, langt væk, når han anduver sin ø. - Her er eventyrligt. Det er min favoritudsigt. Der ER kun skov. Ingen kabler, ingen høje huse. Det er en dejlig tanke, at sådan så her også ud, hvis vi går 5000 år tilbage. Det er et lille stykke Danmark, der ikke har forandret sig. EKSTRA's reportere følger i hælene på Søren Wiggers op på øens højeste græspunkt med bålplads seks meter over havets overflade. Ud til vandkanten. Ind i naturskoven og sivene. Dårlige oplevelser er der ikke mange af. Øen har kun sjældent været plaget af hærværk og indbrudstyve. Måske især, fordi der ikke er noget at stjæle, og ejerne har gjort en dyd ud af ikke at udstråle dyr eksklusivitet og 'hold jer væk'. To træskilte på hver sin side af øen fortæller gæster, at de befinder sig på en privat ø, og ejerne vil gerne være fri for, at sejlere og vildmænd på overlevelsestur overnatter, efterlader affald, stjæler brænde og går på opdagelse oven for trapperne. Men politibetjent gider Søren Wiggers ikke være. - Vi er ret large. Folk skal have lov til at bruge øens strande og nyde naturen i respekt for de regler, der er, siger Søren Wiggers. Lidt senere over et stykke honningkage i øens bungalow glæder han sig over, at hans døtre elsker at være på 'Wiggers ø'. Den ældste vil gerne med sin far ud og se på fugle ved solopgang, og den yngste vånder sig ikke over at mangle elektronisk legetøj. Døtrenes begejstring er en af grundene til, at Søren Wiggers ikke kan forestille sig, at øen nogen sinde kommer til salg. - Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke, hvis mine eller mine brødres efterkommere også gider at overtage de forpligtelser, der følger med at eje en ø. - Hvad skulle øen koste, hvis du alligevel af en eller anden grund blev tvunget til sælge nu - og hvis du ejede den alene? - Prisen ville blive skyhøj. Jeg har kendskab til sommerhuse, der koster ti millioner kroner, og dem vil jeg ikke bytte med. Så meget betyder øen for mig. Og jeg er sikker på, at der også ville være købere til den pris. Klokken 14.30 låser Søren Wiggers efter sig. I motorbåden på vej tilbage til en af Svendborgs lystbådehavne vender han sig om. Det er hans sidste besøg i 2016. I nogle sekunder nærstuderer han sin ø. Meget har forandret sig. Men ikke 'Wiggers ø'. Søren Wiggers samler sig og bryder tavsheden med en tilfreds konstatering: - Det ER nu et dejligt sted. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Skatteøen: Guldgravere turde ikke tage pengene Iholm er en RIGTIG skatteø. En gruppe teglværksarbejdere på udflugt fandt i 1853 ved et tilfælde 14 gamle mønter i et muldvarpeskud. De blev så chokerede ved udsigten til at blive rige i en fart, at de slog korsets tegn for sig og gravede dem ned igen. Det var i koleraens tid, og de frygtede angivelig at blive smittet, hvis de tog for sig af mønterne. Så overtroisk var deres chef ikke. Sammen med øens fæster gravede han yderligere et stort antal mønter af guld og sølv op. De lå kun et spadestik under jordens overflade. Samlet bestod vikingeskatten af 475 arabiske, engelske og tyske mønter, armringe, barrer og brudsølv. Det viste sig, at den eventyrlige skat oprindelig var nedgravet i en rigt udsmykket læderpung. Mange år senere fandt museumsfolk fra Svendborg yderligere 75-100 mønter. Skattens forhistorie er ukendt, men de ældste mønter kan dateres tilbage til år 1002. Skatten opbevares nu på Nationalmuseet i København. En enkelt dublet-mønt med øre er overdraget til familien Wiggers. For øens ene ejer, Søren Wiggers, betyder stedets status som skatteø ikke det store. Han har dog været ude med en metaldetektor. Det kunne jo være: - Jeg fandt engang en rusten femmer med min metaldetektor. Men den har vi nok tabt selv. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Brandsø (2): Lensgreven vil gerne jage i fred Brandsø ligner en tysk hjelm uden strop fra Anden Verdenskrig. Det er næsten symbolsk. Ejeren Bendt Hannibal Tido lensgreve Wedell gør nemlig en dyd ud af at beskytte øen mod ubudne gæster og uønsket presseomtale. I sin afvisning om at fortælle om øen takker han høfligt og 'mange gange' EKSTRA for vores interesse. Længere er den ikke. Øen har været i godsets eje i århundreder, og er nævnt helt tilbage i 1231. Bendt Wedell blev i 1985 en af landets største jordejere, da han til arv og eje fik godserne Wedellsborg og Frijsenborg med Brandsø som en lille knopskydning. Lensgrevens tvillingesøter, Christiane, fik i stedet en sum penge. Det var ikke et valg. Det var en ordre. Bendt Wedell er uddannet agroøkonom og bankmand. Han giftede sig i 2004 med juristen Pernille Korsbæk Poulsen, så der mangler ikke eksamensbeviser i den pardannelse. De har specialiseret sig i skovbrug og i at producere fødevarer, som kan få gourmetkokke til at fryde sig. Parret har tætte forbindelser til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og lever i fritiden et arketypisk high society-liv. Men de sætter også en ære i at være en del af lokalsamfundet omkring Wedellsborg. Bendt Wedell skulle være særligt passioneret omkring sin ø. I 2004 sagde han for én gangs skyld noget om det i et Berlingske-interview: - Øen eller hovedbygningerne bliver aldrig sat til salg. Vi har fået meget attraktive tilbud, men det er ikke i vores overvejelse (...). Hvis godset skulle komme i problemer om en, to eller tre generationer, så kunne øen eksempelvis være et oplagt emne at sælge fra. Men lige nu ser det langtfra ud til, at vi skulle komme i sådan en situation. Det har han fået ret i. Brandsø er bevaret som en utilnærmelig naturperle, hvor jagtselskaber kan nedlægge kronhjorte, og hvad de ellers måtte behage. Øen er præget af græsarealer og klinter. Midt på øen ligger en mose og mod øst løvskov. Der er en bestand af kronvildt, muflonfår, rådyr, harer og et rigt fugleliv. Brandsø har ikke haft faste indbyggere i en årrække. En overgang var øen præget af intensiv juletræ-produktion. Nu er der indgået en aftale om, at den 'for altid' skal bevares som naturområde. Der er kun adgang til øen med båd eller fly. I 2013 var en af øens ejendomme alligevel ramt af indbrudstyveri. En ukendt person stjal en langbue med pile, en dolk af mærket Brusletto og et trofæ af en moskusokse. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Fænø (3): Milliardæren vil ikke leve på det jævne Fænøs farverige ejer, den nu 67-årige østjyde Flemming Skouboe, er god for et godt stykke over to milliarder kroner, og han har for sjov og glæde skudt store summer i urentabel kunst, gastronomi, film og fest og ballade. De tilbøjeligheder har han ikke forsøgt at holde nede efter salget af sit eget og farens livsværk, vindmøllegiganten LM Glasfiber i 2001. I det øjeblik kunne han sætte 2,4 milliarder kroner ind på sin personlige konto. Men han vil hellere kaldes bonderøv end mæcen og rigmand. Den indstilling smitter af på hans ejerskab af Fænø, der med sine 3,9 kvadratmeter er Danmarks største privatejede ø. Flemming Skouboe købte øen - det var før han solgte fabrikken - for sine sparepenge i 2000, og siden har han udviklet, hvad man roligt kan kalde en luksusø. Ikke for at drive forretning men for at udforske og dyrke livsglæden for sig selv, sin kone Hanne, parrets to sønner, og de venner, der er spændende nok, og de selskaber, der er rige nok til at nyde godt af øens overflod af generøs livsstil og god smag. Flemming Skouboe har ikke haft tid til at invitere EKSTRA indenfor, men til Politiken sagde han i 2015: 'Det handler om at skabe noget, der ligner det liv, man drømmer om.' Fænø er gennemmoderniseret og fyldt ud med landbrug og skovbrug i topklasse, fire specialdesignede luksus-feriehuse, herregården Fænøgaard med hotel, riddersal og proppet med dyre, eksklusive kunstværker. Maden til gæsterne leveres af Henneby Kirkeby Kro, som Flemming Skouboe også ejer, og som naturligvis fik en Michelin-stjerne i 2016. Hvad ellers? Øens natur plejes som en baby. Resultatet er en beskyttet fredsskov med 700.000 træer og buske i over 30 forskellige arter, og jagtmarker med råvildt og fasaner og i det hele taget et rigt fugleliv. Oprindelig var øen i kongehusets eje og et yndet jagtrevir for Frederik den Tredje. Gården blev senere lagt ind under herregården Hindsgavl og skiftede i forrige århundrede ejere flere gange. I 1990 blev øen og gården købt af fabrikanten og politikeren Mads Eg Damgaard. Nu hedder øens ejer Flemming Skouboe, og hans kone Hanne, kalder Fænø 'drengeøen'. Det kan godt være, han ser sig selv som en bonderøv, men sjældent har betegnelsen økongen givet større mening. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Lindø (4): Entreprenørens lysegrønne ø En drøm om at eje sin egen ø. Det var den 55-årige fynbo og iværksætter Tonny Dyrvig Madsens enkle motiv for at investere et stort millionbeløb i Lindø, da den 12 tønder land store ø kom til salg i 2015. - Jeg var draget af at få min egen ø. Et sted, hvor jeg selv kan bestemme, hvor pionerånden rigtig kan udfolde sig, og hvor jeg måske kan bo, når jeg bliver en gammel mand, siger Tonny Dyrvig Madsen, som har voksne børn, og skiftende ’besøgsveninder’ men officielt er alene. Han bor ud til vandet på Thurø ved Svendborg, hvor han også har rederi og nedbrydningsvirksomhed med en del ansatte. Ø-ejeren understreger, at styrtende rig er han 'desværre ikke', selv om han er bevidst om, at en pris lige under et tocifret millionbeløb for et hyggeprojekt som Lindø 'nok har holdt mange købere væk'. Øen lider efter ejerens mening lidt af, at der er kørselsadgang over en dæmning. Han ville hellere sejle frem og tilbage. Turister må gerne blive væk For ham er Lindø ikke en investering, selv om han ikke var blind for, at renten var rekordlav, da han købte øen, og de årlige udgifter derfor er beskedne. Ubudne gæster vil han helst undvære. - Måske skal jeg sætte en bom op. Jo, turisterne må gerne blive væk, siger Tonny Dyrvig Madsen. Lindøs enevældige hersker har ingen planer om at drive landbrug. Han vil i første omgang sætte huset i stand og måske leje det ud, indtil han for alvor selv erobrer den lysegrønne ø. I den fynske offentlighed er han mest kendt for at være ansvarlig for den kontrollerede sænkning af færgen M/F Ærøsund i Det Fynske Øhav i 2014. Det fungerer nu som dykkervrag. Lindø er frede med arkæologiske fund fra yngre stenalder. Naturen er præget af et vådområde, strandarealer og jord til dyrehold. Der er en lille vildtbestand. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Vejrø (5): Kapitalistens ø er en forretning Saxo Banks medstifter og administrerende direktør Kim Fournais købte sin drømme-ø nord for Lolland for at blive endnu rigere. Lykkes det ikke, vil han betegne det som en fiasko. Men det er ikke et tilfælde, at den 50-årige finansmand og milliardær hæfter ordet 'hjerteprojekt' på Vejrø. Kim Fournais store drøm er nemlig at skabe et økologisk minisamfund, der på én gang plejer naturen og er selvforsynende med fødevarer og energi ved hjælp af, hvad han selv kalder 'ærlig kapitalisme' og bæredygtig luksus-turisme. Det er der ikke hurtige penge i. Øens super-liberalistiske ejer lagde i 2005 ud med at fjerne 100 tons affald fra den hensygnende ø. I de efterfølgende år har han så investeret et trecifret millionbeløb i miljørigtige sommerhuse, hotel, økologisk landbrug, tennisbane, fragtskibe, gårdbutik, egen elforsyning og gartneri. En ret stor vildtbestand er der såmænd også. Men Kim Fournais vil ikke bare have øen for sig selv og vennerne i de højeste sociale luftlag. Øen skal åbne sig mod verden og kræsne turister, der slår anker i Vejrø Lystbådehavn og snupper en flaske 'Amarolo' i restaurant Skipperly. - Mange vil sige, at jeg er tæt på hjerneblæst, hvilket jeg heller ikke helt kan afvise ved at lave sådan noget her. Det er verdens dyreste tomater, vi laver her, sagde han for to år siden til TV2. Vejrø har i hvert fald størrelsen og naturen til at blive en succes. Øen dækker 1,57 kvadratkilometer, er 2,7 kilometer lang og 700 meter bred. I den ramme har Kim Fournais og hans håndplukkede stab skabt et ø-samfund, som er meget tæt på at få den britiske Virgin-milliardær Richard Bransons caribiske 'Virgin Island' til at ligne en ordinær charter-ø. Kapitalen til øen skaffede Kim Fournais, da et investeringsselskab købte aktier i Saxo Bank. Han så straks potentialet i Vejrø. Et stykke Udkantsdanmark, som han vil bevise, at man kan løfte ved hjælp af private penge. Et sted hvor mennesker og dyr kan leve i balance. Privat danner Kim Fournais par med Annika Fournais, der er direktør i et smykkefirma, har en MA i sammenlignende litteratur og sort bælte i karate og for resten også har sæde i Vejrøs bestyrelse. Sammen har de seks delebørn. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Tærø (6): Natur og landbrug som i gamle dage For idémanden og lederen af ejendomsselskabet Kryger Developement er Tærø meget mere end en investering. Det er virkeliggørelsen af en passioneret drøm om at skabte 'et stykke vild natur i Danmark', som Kristian Kryger har sagt i et sjældent interview i Politiken. En ø, hvor naturens økosystemer kan udvikle sig på egne præmisser. Han har også opbygget et økologisk landbrug med heste, kreaturer, elhegn og spredt beplantning 'som i gamle dage'. På Tærø kan ø-ejeren i fred for den moderne verdens virak gå på jagt, nyde naturen sammen med sin familie, holde store selskaber og fester og små intime middage. I en kort telefonsnak med EKSTRA fortæller Kristian Kryger, at han er fortaler for, at det offentlige lader flere visionære privatmennesker købe øer med henblik på at bevare natur og bygninger og sætte nye idéer i værk. Men han er ikke meget for offentlig omtale af sin ø: - Sidste gang jeg blev interviewet om Tærø, kom der bagefter flere henvendelser og besøg, og det ønsker jeg egentlig ikke. Kristian Kryger har aldrig gjort et stort væsen ud af sig selv og det forhold, at han stort set ene mand opbygget, forvaltet og udviklet en større ejendomsportefølje i flere jyske byer. Hans mest kendte projekter er det gamle posthus i Viborg og boligkomplekset 'Den grønne smaragd' i Vejle. Der er kun adgang til Tærø med privat båd eller fly, og da øen var til salg i 2000 blev den fremhævet for at have 'Danmarks mest private beliggenhed'. Den 1,75 kvadratkilometer store ø er ubeboet og består af landbrugsjord, lidt skov, strandenge og odder med avlsgården Jesminde, Havn og landingsbane. Mulighederne for fuglejagt er store. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- økongerne grafik Kilder: Erhvervsdatabasen BiQ, diverse salgsopstillinger og tingbogsattester, Fyens.dk, TV2, Politiken, faenoe.dk, vejroe.dk, Børsen Magasin. Berlingske, Gyldendals Den Store Danske. Research: Gitte Rønberg, leder af Politiken Research, og Torsten Ruus --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Blærerøven: Man er først rigtig rig, når man har sin egen ø Livsstilseksperten Mads 'Blærerøven' Christensen bobler over af begejstring bare ved tanken om at eje sin egen ø. Som lystsejler har han selv besøgt en del privatejede øer i Danmark: - Skulle jeg engang vinde den store gevinst i lotto, så ville min første handling være at købe en ø. Jeg ville ELSKE at have min egen ø. Det undrer derfor ikke Mads Christensen, at især en del danske rigmænd i de højere sociale luftlag gerne vil have deres egen ø. - Det er toppen. Det bliver ikke mere eksklusivt. Det kan være, de allerede har et privatfly, sportsvogne og designerure, og så er det næste, naturlige skridt at blive ø-ejere ud fra den næsten tragikomiske tankegang, at man først er RIGTIG rig, hvis man har sin egen ø. Se mit mesterværk! Mads Christensen vurderer, at det også er en dybere psykologisk motivation, at man på sin egen ø for alvor kan folde sig ud og 'gå med bar røv, synliggøre sine idealer og indramme sit eget liv som et mesterværk'. Han er ikke i tvivl om, at især velhavende økonger sætter pris på, at 'proletariatet ikke hele tiden kommer rendende med hunde, der skider på deres strande'. Efter Mads Christensens mening har små, isolerede øer dog især stor tiltrækningskraft, fordi de bringer folk i en helt særlig stemning: - Jeg har oplevet det selv. Der sker noget i ens sind på en ø. Især hvis den ligger midt ude i havet og er relativt lille. Der sænker sig en særlig ro over én, og jeg kan sagtens forestille mig, at det er en attraktiv sikkerhedsventil for folk med en meget travl og ansvarsfuld hverdag at have en ø. Et sted, hvor de kan stresse af for fuld udblæsning. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Luksusmæglere: Hvem vil ikke gerne have sit eget kongedømme En ø er ikke nødvendigvis en god investering, men i fascination og affektionsværdi er der ikke meget, der overtrumfer at eje en. Det er de to ejendomsmæglere Asger Olsen og Hans Lilienhoff enige om. De er specialister i salg af liebhaverejendomme. - Hvem vil ikke gerne eje sit eget lille, afgrænsede kongedømme? Bare tanken om at eje en ø får de fleste potentielle købere til at smile, fordi det er så ekstravagant og knapt et gode, vurderer Hans Lilienhoff. - Det er et marked, der lever sit eget liv. Man er her nødt til at definere værdi på en anden måde end økonomisk. Det handler i høj grad om livsglæde, mener han. Der er mange drømmere Asger Olsen oplyser, at der var mere end 200 henvendelser på øen Egholm i de fire år, der gik, før det lykkedes hans firma at sælge til en person, som havde den nødvendige energi, kompetence og kapital til at købe den lille ø med landbrug, løsdriftsstalde, kursuscenter og udlejning af tre sommerhuse: - Der er rigtig mange drømmere. Jeg vil tro, at vi havde mindre end 20 potentielle købere ud for at se på øen. Der er et langt stykke vej fra at se det sjove i det og så til at overveje alt besværet og alle forpligtelserne. De fleste umanerligt rige danskere vil, vurderer de to ejendomsmæglere, hellere købe frihed til at slippe for at tage beslutninger og ansvar. De forudser derfor ikke en eksplosiv prisudvikling på de øer, der sættes til salg. Rige tyskere vil hellere leje Frygten for at tyske velhavere vil byde ind i stort tal deler de heller ikke. - De vil typisk hellere købe en ø i Middelhavet, hvor vandet er varmere, og de gider sgu ikke modtage breve fra de danske myndigheder med krav om at fælde træer og slå græs. Så er det nemmere for dem at leje en ø, siger Asger Olsen. De tanker fyldte ikke meget i den debat, som en ekspert i lokalplanlægning og dagbladet Politiken forsøgte at fremprovokere i 2015. Med udgangspunkt i det lukrative marked for salg af øer og det tydelige forfald og den markante affolkning af de mindre, offentligt ejede øer slog Jørgen Møller, lektor og forsker ved Aalborg Universitet, til lyd for en øget privatisering af ø-Danmark. Debatten døde, før den for alvor kom igang.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Milliardærer, en matador-søn og en greve: Her er Danmarks ø-konger

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet