I over 14 dage har det indvendige arbejde på det milliarddyre prestigeprojekt Axel Towers i hjertet af København stille.
Men nu er håndværkerne igen klar til at tage arbejdshandskerne på.
Det oplyser talsmand for håndværkersjakket, Julius Gudmundsson, til Ekstra Bladet.
- Vi har indgået et forlig, hvor vi er tilfredse med udfaldet. Meget mere kan jeg ikke sige, siger Julius Gudmundsson til Ekstra Bladet.
'Fyrede' håndværkere lammer milliardbyggeri: Nu eskalerer konflikten
I en pressemeddelelse uddyber håndværkersjakket og arbejdsgiveren DEKO.
- Aftalen indebærer, at arbejdet genoptages mandag den. 10 oktober, og at alt arbejde indtil da er afregnet i henhold til forlig mellem parterne. Begge parter i konflikten tilkendegiver stor tilfredshed med, at konflikten er tilendebragt ved forhandling, står der i pressemeddelsen.
40 mand blev ellers fristillet mandag i sidste uge, efter Arbejdsretten kendte strejken overenskomsstridig.
Det skete efter håndværkerne igennem flere uger har nægtet at udføre deres arbejde på milliard-byggeriet, fordi de er utilfredse med den måde arbejdsgiveren DEKO har håndteret lønforhandlingerne med håndværkerne.
Artiklen fortsætter under billedet:
Men nu er parterne altså blevet enige om en aftale, som de ikke ønsker at dele med offentligheden.
Arbejdsgiver anklager 'fyrede' håndværkere: De har blokeret milliardbyggeriet
Konflikten truer med at forsinke byggeriet, der ellers skulle stå klar som advokatfirmaet Gorrissen Federspiels nye københavnske hovedkontor i januar 2017.
Et byggeri der anslås at have en værdi på op mod 1,5 milliarder kroner.