Milliardtab lurer: Frygtet svinepest nærmer sig Danmark

Afrikansk svinepest har endnu aldrig været konstateret i Danmark og smitter kun mellem dyr. Nu nærmer den sig landets grænser

Flere besætninger i Tyskland er allerede ramt af den frygtede sygdom. Foto: Sebastian Buur Gunvald
Flere besætninger i Tyskland er allerede ramt af den frygtede sygdom. Foto: Sebastian Buur Gunvald

375 kilometer er der nu mellem Danmark og afrikansk svinepest, og det er noget, der giver panderynker.

- Bare et enkelt tilfælde af afrikansk svinepest på dansk grund vil medføre tab i milliardklassen på grund af udgifter til bekæmpelse af sygdommen og tabte eksportindtægter, forklarer dyrlæge og sektionsleder i Fødevarestyrelsen Signe Balslev i en pressemeddelelse.

Afrikansk svinepest har ramt en besætning grise i den tyske delstat Brandenburg og findes nu i følgende lande Bulgarien, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tyskland og Ungarn enten blandt vildsvin eller i grisebesætninger.

Fødevarestyrelsen kommer samtidig med en appel til alle, der færdes i naturen og arbejder med dyr.

- Derfor er det helt afgørende, at jægerne sørger for at rengøre tøj, fodtøj og jagtudstyr, at chaufførerne sikrer, at lastbilerne bliver ordentligt rengjort, efter de har afleveret dyr i en besætning, og at håndværkere og landbrugsmedarbejdere, som kommer fra udlandet til danske svinefarme - ikke tager animalske fødevarer med til Danmark. Problemet er, at smitten kan gemme sig i både jord under støvlerne, på våben og andet materiel samt i fødevarer som f.eks. spegepølse eller røget kød, forklarer Signe Balslev.

Afrikansk svinepest har endnu aldrig været konstateret i Danmark og smitter kun mellem dyr.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Få overblik over alle dagens coronatal her.