Annonce:
Annonce:

Millimeter fra at tage sit eget liv: Vil hjælpe andre med små sedler

Sidste år stod Lisa Barnes på en bro og var klar til at forlade verden, indtil hun blev snakket fra det. Nu vil hun hjælpe andre

Lisa Barnes med sin mand og to børn. Foto: Lisa Barnes
Lisa Barnes med sin mand og to børn. Foto: Lisa Barnes
Annonce:
Følg Samfund

En dag i 2017 så alt sort ud for 46-årige Lisa Barnes. Hun stod på en bro og ville ikke mere. Heldigvis for hende, hendes mand og deres to børn, blev hun snakket fra det af et hjælpsomt menneske.

Derfor vil hun nu hjælpe andre i samme situation.

Det skriver Daily Mail.

Lisa Barnes, der til dagligt er manager i British Gas lancerede sidste weekend 'Bridge the Gap'. Her har hun valgt at sætte håndskrevne sedler op på broer med opmuntrende beskeder til folk, der måtte stå i samme situation, som hun gjorde for et år siden.

- Vores besked til de folk, der overvejer at tage deres eget liv, er, at når du står på broen og leder efter en grund til ikke at hoppe, så kig på de her sedler.

På sedlerne står blandt andet 'Det er okay at spørge efter hjælp', 'Du er fantastisk, du er modig, du er stærk' og 'STOP. Ikke i dag. Du er elsket'.

Sådan ser en af sedlerne blandt andet ud. Foto: Facebook/Bridge The Gap
Sådan ser en af sedlerne blandt andet ud. Foto: Facebook/Bridge The Gap

Lisa Barnes på en af de mange broer, hvor hun har hængt sine sedler op. Foto: Lisa Barnes
Lisa Barnes på en af de mange broer, hvor hun har hængt sine sedler op. Foto: Lisa Barnes
 

Annonce:

Vil hjælpe andre, som hun selv fik hjælp
Efter hun blev snakket fra at tage sit eget liv, har hun været igennem behandling. Og hun sender en stor ros til det britiske sundhedssystem.

- NHS (det britiske sundhedssystem, red.) er fantastisk. Hver eneste person jeg har haft kontakt med har været fantastiske, men de har ikke nok penge til at hjælpe alle, fortæller hun til Daily Mail.

Efter hun fik hjælp har hun fundet ro i mindfulness og citater, blandt andet 'Selvmord tager ikke smerten væk - det giver den videre til andre'.

'Det er okay at spørge efter hjælp' pryder broerne. Foto: Facebook/Bridge The Gap
'Det er okay at spørge efter hjælp' pryder broerne. Foto: Facebook/Bridge The Gap
 

Derfor er hendes håb, at de ophængte sedler kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang.

For sedlerne er ikke blot masseproducerede. De er skrevet i hånden af hende selv.

- Når jeg skriver dem, mener jeg virkelig det, jeg skriver. Og det håber jeg trænger igennem til folk, forklarer Lisa Barnes.

Indtil videre ser det ud til, at kvinden tiltag har den ønskede effekt. Inde på Facebooksiden 'Bridge The Gap' er der allerede én, der har skrevet 'Du har reddet et liv. Jeg vil ikke dele personens detaljer, da han/hun er med i en hjælpegruppe på Facebook, og jeg respekterer deres privatliv, men jeg ville bare lade dig vide. De så din besked og besluttede sig for ikke at tage sit eget liv.'

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-05 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: