Million-feber: En halv million danskere går efter de 475 mio. kr.

Fredag kl. 19.00 er der trækning i Eurojackpot om en rekordpulje på 475 mio. kr. Det har skabt million-feber blandt danskerne

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)

Fredag aften vil op mod en halv million danskere have chancen for at vinde den HELT store gevinst. En gevinst så stor, at hvis man vinder den, behøver man aldrig at arbejde igen. Man kunne køre i en ny sportsvogn alle ugens dage, ansætte sin egen personlige kok til at stå for aftensmaden 365 dage om året, rejse Jorden rundt 10 gange og stadig have flere penge tilbage, end man kan nå at bruge på et helt liv... Hvis det er det man vil.

Der er nemlig hele 475 mio. kr på spil - altså 'sølle' 25 mio. kr. fra en halv milliard. Det er den største pulje nogensinde. Den tidligere rekordpulje var på 387 mio. kr. og blev i øvrigt vundet i 2014 i Finland.

Kvinden her har vundet 315 millioner. (Foto: Jacob Jørgensen) Samfund - 22. feb. 2015 - kl. 07:57 TV: Vinder 315 millioner: Jeg har altid drømt om en hest

Her er vinderkuponen. (Foto: Jacob Jørgensen) Tæt på Hjemme hos vinderen: Her er min kupon til 315 millioner kroner

Ifølge Kommunikationschef ved Danske Spil, Thomas Rørsig, har udsigten til næsten en halv milliard danske kroner i den grad fået danskerne til at lægge vejen forbi spillekiosken.

- Vores bud er, at 400.000-500.000 danskere deltager i rekordtrækningen fredag. Og vi regner med en slutspurt på salget på helligdagen i morgen, siger Thomas Rørsig til Ekstra Bladet.

Er der flere, der har spillet, end der plejer?

- Yes! Det skabte jo en enorm opmærksomhed at en dansker vandt. At det virkelig kunne lade sig gøre at vinde 315 millioner. Efter det har vi kunne mærke, at interessen er steget dramatisk. Lige pludseligt var der ikke mange, der ikke vidste, hvad Eurojackpot er.

Har du selv spillet?

- Ja ja, vi bliver i den grad også grebet af hypen. Jeg regner med at drøne forbi en kiosk på vej hjem og lige købe et par rækker.

Sandsynligheden for at vinde, er dog RET lille... Helt præcist er chancen for at løbe med de 475 mio. kr. 1/95.344.200. Så vent lige lidt med at sige op på jobbet.

Det kan dog lade sig gøre at vinde. I februar måned strøg en 47-årig, arbejdsløs mor til fem, ind på listen over Danmarks rigeste personer, da hun vandt hele 315 millioner kroner i Eurojackpot. Den store gevinst gik blandt andet til en Strandvejsvilla til hver af familiens fem børn, som er i alderen 17-27 år.

Kvinden her vandt for tre uger siden Danmarkshistoriens største Lotto-gevinst på 315 millioner. (Foto: Jacob Jørgensen) Samfund - 13. mar. 2015 - kl. 12:08 Historiens største Lotto-gevinst: Sådan bliver pengene brugt

 

Ekstra Bladet tog forbi en spillekiosk ved Nørreport Station i København, for at tage temperaturen på de spilleglade danskere:

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)
 

Timothy Moligian, 63 år:

Jeg spiller Eurojackpot hver uge, men det kan da godt være, at jeg køber en ekstra kupon i morgen.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt?

Jeg har alt, men mine børn og børnebørn skulle da have noget. Jeg har en stor familie i Canada, som er nogle fattigrøve, de kunne godt bruge noget. Men der er selvfølgelig skattereglerne, så det kunne være, at vi skulle skynde os at oprette en 'spilleklub'.

 

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)
 

Amina Andreasen, 25 år:

Det er første gang, jeg nogensinde spiller Eurojackpot. Men jeg har fået nogle tegn i mine drømme, der fik mig til at købe en kupon. Og så så jeg selvfølgelig beløbet på førstepræmien i avisen.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt?

Rejse. Det var det første og eneste, jeg ville gøre.

 

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)
 

Sebastian Jensen, 25 år:

Jeg spiller kun, når gevinsten er høj. Så når puljen er over 200 mio. kr., køber jeg en kupon.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt?

Jeg ville købe fast ejendom og en fed bil. Bare forsøde tilværelsen.

 

De største gevinster i danmarkshistorien

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

3. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

4. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

5. 45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement

6. 43.853.592 kr. – Joker Lørdag – uge 43 2012 - Telma, 6753 Agerbæk

De største præmier i Eurojackpot

1. Finland (uge 37, 2014), 387 mio. kr.

2. Hessen, Tyskland (49, 2014), 371 mio. kr.

3. Finland (14, 2014), 363 mio. kr.

4. Danmark (8, 2015), 315 mio. kr.

5. Hessen, Tyskland (15, 2013), 292 mio. kr.

6. Nordrhein-westfalen, Tyskland (29, 2013), 263 mio. kr.

 

  Sandsynlighed for at vinde i spillene  
  Spil Chance for førstepræmie Chance for gevinst  
  Lotto: 1 / 8.347.680 1 / 61  
  Onsdags Lotto: 1 / 12.271.512 1 / 51  
  Eurojackpot: 1 / 95.344.200 1 / 26  
  Keno (niveau 10): 1 / 2.147.181 1 / 7  
  Joker: 1 / 10.000.000 1 / 100  
  Tips 13: 1 / 1.594.323 1 / 607  
  Tips 12: 1 / 531.441 1 / 1839  
  MiniQuick: 3 / 3.000.000 1 / 5  
  MillionQuick: 3 / 2.500.000 1 / 4  
  MegaQuick: 1 / 2.500.000 1 / 3  
  BogstavjagtQuick: 1 / 1.000.000 1 / 3  
  Dbl. BogstavjagtQuick: 1 / 1.000.000 1 / 3  
  EldoradoQuick: 1 / 1.000.000 1 / 3  
  LottoQuick: 1 / 1.000.000 1 / 4  
  DiamantQuick: 5 / 1.500.000 1 / 3  
  20 År Quick: 1 / 1.500.000 1 / 3  
  FødselsdagsQuick: 1 / 2.500.000 1 / 3  
  JulekalenderQuick: 2 / 1.900.000 1 / 2  
  BingoQuick: 1 / 250.000 1 / 1  
  Classic Bingo: 1 / 13.698 (Jackpot) Variabel 
26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere