Annonce:
Annonce:

Millioner er væk: Nu jages han

Jysk forretningsmand fik konkurskarantæne for at tømme kassen i firma - nu frygter investorer, han har gjort det igen

René Fürster Simonsons investorer har mistet deres opsparinger på hans investeringstrick.
Annonce:
Følg Samfund

Kender du mere til sagen? Er du investor eller kender du personerne bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Fortrolighed gives, hvis det ønskes

Som Ekstra Bladet tidligere i år afslørede, kan en række af investorer - herunder flere politifolk - i Viborg-selskabet Capverto fortsat ikke få klar besked om, hvordan over tre millioner kroner, de har skudt ind i selskabet, er blevet brugt.

Ideen var, at investorens penge skulle bruges på en software til kryptovaluta. Ifølge to regnskaber i selskabet er pengene tabt, fordi et udenlandsk it-selskab ikke har leveret den software, de skulle.

Men nu frygter investorerne, at en stor del af deres penge i stedet er brugt af René Fürster Simonsen til private formål, som de aldrig har sagt ja til.

Annonce:

Skjulte sandheden
En aktindsigt hos skifteretten i Viborg viser nemlig, at få måneder før den jyske iværksætter i 2017 overbeviste de første investorer om sætte sparepengene i selskabet, blev han idømt tre års konkurskarantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Det fortalte han bare aldrig til investorerne, eller til den direktør han formelt fik sat ind som stråmand i selskabet. Ledelsen af selskabet tog René Fürster Simonsen sig selv af, siger direktøren i dag.

- Jeg vidste, han havde konkurser – men ikke karantænen.

- Der har på intet tidspunkt været brugt det udtryk. Det har han aldrig nogensinde talt om, siger selskabets første direktør, Martin Mathiassen, til Ekstra Bladet.

René Furster Simonsen har været særdeles godt kørende i Capverto, selvom han formelt bare er stifter og medejer. På grund af konkurskarantænen måtte han heller ikke lede selskabet i de første tre år. Privatfoto
René Furster Simonsen har været særdeles godt kørende i Capverto, selvom han formelt bare er stifter og medejer. På grund af konkurskarantænen måtte han heller ikke lede selskabet i de første tre år. Privatfoto
 

Rejser, luksusbil og løn

Alene i perioden fra slutningen af 2017 til begyndelsen af 2019 indbetalte mindst 60 forskellige investorer over to millioner kroner til kontoen hos Capverto. Det viser en række bilag, som Ekstra Bladet har haft adgang til.

Og pengene er i stort omfang brugt til løn, personlige udlæg til blandt andre René Furster Simonsen og leasing af en luksusmodel fra Audi.

Alene bilen har Capverto betalt over 150.000 kroner for hos firmaet Agilease i Viborg. Der er også udbetalt månedlige beløb, der svarer til lønudbetalinger, på samlet over 600.000 kroner til en ukendt persons konto.

Det er et beløb, som firmaets daværende officielle direktør, Martin Mathiassen, i dag siger, at han ikke har modtaget eller kender noget til.

- Jeg fik ingen løn. Og jeg har på intet tidspunkt haft adgang til kontoen eller godkendt og besluttet, hvordan pengene skulle bruges, siger han til Ekstra Bladet.

Martin Mathiassen kender heller ikke til andre i firmaet udover René Fürster Simonsen, der på det tidspunkt kunne få en løn i den størrelsesordning eller havde adgang til bilen.

- Den kørte han i.

Der er også betalt for en række udlandsrejser og i et tilfælde brugt 6000 kroner på Smukfest i Skanderborg i 2018.

En anden stor post er afregningen af to udenlandske softwareselskaber. Over 600.000 kroner har det russiske firma RMC Soft modtaget. Freelancefirmaet Toptal har fået yderligere over 200.000 kroner.

Ifølge en besked, som René Furster Simonsen sendte til investorerne i maj 2019, var der på det tidspunkt nu cirka 300 kunder, som samlet havde investeret 3,5 millioner kroner.

Brugt privat
Konkurskarantænen på tre år faldt, fordi kuratoren i selskabet René Fürster Simonsen Holding ApS fandt en række alvorlige forhold, efter selskabet var gået konkurs. Det er 7. gang, han går konkurs med et selskab, han ejer eller er direktør for.

Her var kassen populært sagt blevet tømt af René Fürster Simonsen til netop private forhold:

Annonce:

’Selskabet har ikke haft tilknyttet en konto, men har i stedet anvendt en konto, som ligeledes har været anvendt af René Fürster Simonsen personligt,’ skriver kurator Karsten Cronwald i en redegørelse til retten i maj 2018.

I oktober 2017 orienteres kreditorerne i Fürsters konkursbo, at sagen har kostet ham tre års konkurskarantæne. Kort efter blev Capverto stiftet, som han trods karantænen varetager ledelsen af, fortæller hans stråmandsdirektør og flere investorer. Skærmdump
I oktober 2017 orienteres kreditorerne i Fürsters konkursbo, at sagen har kostet ham tre års konkurskarantæne. Kort efter blev Capverto stiftet, som han trods karantænen varetager ledelsen af, fortæller hans stråmandsdirektør og flere investorer. Skærmdump
 

’Desuden har kurator konstateret, at de fakturaer, som er udstedt af selskabet i 2016, er indbetalt på den pågældende konto. Det er endvidere det samme konto nr., som er angivet på fakturaer udstedt i 2015. Samlet udgør fakturaer udstedt i 2015 og 2016 434.625 kroner.’

Med andre ord er pengene fra firmaets debitorer endt hos René Fürster Simonsen. Og ’en stor del er også anvendt til personlige fornødenheder,’ konstaterer kuratoren.

’René Fürster Simonsen har oplyst, at dette udgør løn, men at der ikke er indeholdt hverken A-skat eller AM-bidrag.’

René Fürster Simonsen har ingen penge, så erstatningen i hans konkursbo bliver aldrig betalt. Skærmdump
René Fürster Simonsen har ingen penge, så erstatningen i hans konkursbo bliver aldrig betalt. Skærmdump
 

Ført bag lyset
Udover at forlange de 434.625 kroner betalt tilbage til selskabet mener kuratoren også, at René Fürster Simonsen er personligt erstatningsansvarlig for yderligere 114.675 kroner.

Annonce:

Det er det beløb, selskabet ifølge bogføringen har haft i overskud. Problemet er bare, at René Fürster Simonsen ’ikke er i stand til at betale beløbet.’

- Det er vel det, man kalder at føre folk bag lyset, når han tilbageholder vigtig information og ikke fortæller sandheden, siger investoren Alex Lundsby, der har skudt 178.222 kroner i Capverto.

- Det er da klart, at hvis vi havde vidst det inden, så var der ingen af os, der havde skudt penge i det overhovedet. Det er helt 100.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Firmakortet er blevet flittigt brugt af René Fürster Simonsen (billedet), fortæller den første direktør i Capverto, der som stråmand aldrig selv har fået løn eller reelt ledet firmaet. Privatfoto
Firmakortet er blevet flittigt brugt af René Fürster Simonsen (billedet), fortæller den første direktør i Capverto, der som stråmand aldrig selv har fået løn eller reelt ledet firmaet. Privatfoto
 

Stadig tavs

Ekstra Bladet har siden slutningen af februar i år adskillige gange forsøgt at få René Fürster Simonsen til at kommentere sin rolle i Capverto.

Men han har på intet tidspunkt ønsket at forklare, hvordan investorernes penge er blevet brugt. Heller ikke kritikken af at han har deltaget i ledelsen af selskabet og fået udbetalt store beløb, selvom han var underlagt en konkurskarantæne, ønsker han at forholde sig til.

Annonce:

Den nuværende direktør i Capverto, René Meldgaard Andersen, overtog 9. januar 2019 posten fra Martin Mathiassen.

Heller ikke han vil fortælle, hvad hans arbejde som direktør i selskabet består i. Og om han som sin forgænger alene er indsat som stråmand.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: