Der har været knap 300.000 bekræftede tilfælde af covid-19 herhjemme, siden epidemien ramte landet i foråret 2020.
Sundhedsstyrelsen regner med, at hver tiende, som har haft sygdommen, udvikler langvarige symptomer - også kaldet senfølger.
Det kan være tab af smags- og lugtesans, åndenød, led- og muskelsmerter og problemer med koncentration og hukommelse.
Nu skal en bevilling på 39,2 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden hjælpe seks danske forskergrupper til at blive klogere på, hvorfor senfølger opstår.
En af dem er professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitetshospital, der undersøger senfølger i form af hovedpine og smerter i bevægeapparatet hos op mod 10.000 personer.
- Det er et helt nyt forskningsfelt, og det er afgørende at få så meget viden på så kort tid som overhovedet muligt, siger han.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge professoren på, at op mod 70 procent af de patienter, der har haft et alvorligt coronaforløb og været indlagt på intensivafdelinger, har en eller flere senfølger.
- Vores klare forventning er, at senfølger fortager sig med tiden. Men vi er lidt overrasket over mængden af patienter, som faktisk har disse senfølger, og antallet af patienter, som har smerter som senfølge.
- Men vi håber og tror på, at det fortager sig over tid. Men det kan sagtens tage et år eller mere, er jeg bange for, siger Lars Arendt-Nielsen.
En af antagelserne er, at coronavirus sætter kræfter i gang i immunsystemet, der kan så kimen til senfølgerne.
- Den her virus, der skaber corona, er lidt mere aggressiv end andre vira.
- Immunsystemet reagerer kraftigt på den, og de stoffer, immunsystemet udsender, har på en måde en negativ indflydelse på vores smertesystem, siger Lars Arendt-Nielsen.
En anden af bevillingsmodtagerne er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.
Han ser blandt andet på, hvordan senfølger efter corona kan påvirke kroppens energiniveau.
- En af vores primære formodninger er, at Sars-CoV-2 (coronavirus, red.) får immunforsvaret til at ødelægge cellernes evne til at lave energi.
- Derfor bliver man lettere træt i kroppen og hovedet, og hjerte og lunger kan ikke det samme som før, man blev syg, siger han.
Projekterne forløber over en periode på tre til fire år og inkluderer coronapatienter fra Danmark, Spanien og Italien.
.jpg)
