95,7 millioner liter lortevand.
Så meget udledte Guldborgsund Kommunes reningsningsanlæg Nord i de fire første måneder af 2018 til den lille Tingsted Å.
De såkaldte overløb, som de hændelser kaldes, hvor der er så meget pres på anlægget, at man må lukke spildevand forbi uden at rense det, skete 32 gange på fire måneder.
Ifølge rensningsanlæggets udlednings-tilladelse, må de have seks overløb. Om året.
Store problemer
Men de ulækre problemer for renseanlæg Nord har ikke kun stået på i 2018. Året forinden bød nemlig stadig på langt flere overløb end tilladt, selvom der 'kun' blev lukket 48 millioner liter lortevand ud i åen, og i 2015 og 2016 blev det tilsammen til 136,5 millioner liter spildevand til den lille å.
Ved udløbet af Tingsted Å ligger Nykøbing Falsters havneområde med nyere boliger lige ud til den moderne havn. Her døjer man med en ubehagelig dunst fra vandet, fortæller Pia Simonsen, der har altan ud til havnen.
Vandværk lukket efter fund af pesticider
- Er du sindssyg, det stinker af lort, når der kommer en båd ind i havnen. Man kan simpelthen ikke være herude på altanen, når der kommer en båd ind og hvirvler op i bunden.
- Ja, det lugter, som når man tømmer et toilet, følger Per Simonsen op. Han nyder varmen på terrassen - dog uden den ubehagelige lugt, der normalt kun stiger op, når der bliver hvirvlet op i havbunden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sejler det væk
Kommunen har to gange fået tilladelse til at suge materiale op fra bunden af havnebassinet og sejle det ud til havs. Indenfor de sidste to år, er der således fra Miljøstyrelsen givet grønt lys til at fjerne i alt 16.000 kubikmeter materiale fra havnen. Og det var langt fra en god oplevelse.
- Det jord, de gravede op fra bunden, var helt sort og slammet. Ad, det var klamt, siger 59-årige Pia Simonsen, hvis mand undrer sig over, at bådene har problemer med at lægge til:
- Man kan se, at de (bådene, red.) prøver at komme ind, men de når kun nogle få meter, før de vender om. De går simpelthen på grund, siger han.
Hundredvis af ørreder døde efter forurening
Skidt for miljøet
Antallet af tilladte overløb bliver afgjort efter, hvor meget området, hvor spildevandet udledes, kan klare for at opfylde EU's vandrammedirektiv. Her blev det altså i 2004 vurderet, at Tingsted å kunne holde til seks overløb af urenset spildevand om året. Færrest overløb havde værket i 2016 med 46 - eller knap otte gange så meget som tilladt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og vandkvaliteten i Tingsted Å er da heller ikke den bedste, viser Miljøstyrelsens målinger. Vandet i åen, også før udløbet fra rensningsanlægget kategoriseres som 'ringe', mens vandkvaliteten tæt ved udløbet fra Nord-anlægget er 'meget ringe,' ifølge Miljøstyrelsens målinger. Det overgås kun af kategorien 'særdeles ringe'.
Hvor stor en rolle den store mængde spildevand spiller i den dårlige lugt omkring Slotsbryggen er uvist, men lugten generer også flere andre beboere i ejendommen - og har gjort det i adskillige år, fortæller 83-årige Grethe Dideriksen, der bor på tredje sal i ejendommen.
- Jeg synes, det lugter rigtig meget i hele lejligheden. Det er hver dag, siger 83-årige Grethe Dideriksen, der har boet i ejendommen i ni år og altid har fundet det, problematisk uden kommunen har gjort noget nævneværdigt ved problemet.
Flere byer skal med
På trods af renseanlæggets store problemer, har Guldborgsund Kommune alligevel kloakeret flere byer og koblet dem til anlægget. Og det selvom, at udledningstilladelsen fra 2004 ikke inkluderer disse områder. Ifølge Spildevands-bekendtgørelsen, skal man dog lave en ny udledningstilladelse, hvis det område, hvor et rensningsanlæg modtager spildevand fra, 'ændres væsentligt'.
Artiklen fortsætter under billedet.
Guldborgsund Kommune mener dog ikke, at renseanlæggets område er ændret væsentligt.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Miljøstyrelsen, der bekræfter, at de har en dialog med Guldborgsund Kommune, da de finder de mange overløb problematisk. De understreger også, at organisk materiale fra åen vil bundfælde sig i havnen og vil bidrage til den ubehagelige lugt.