Min bror er psykisk syg, men ved det ikke selv

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til den socialebrevkasse@eb.dk

Broderen har skitzotypisk sindslidelse, og derfor er det svært for ham at administrere sin økonomi. (Foto: Niels Hougaard)
Broderen har skitzotypisk sindslidelse, og derfor er det svært for ham at administrere sin økonomi. (Foto: Niels Hougaard)

Kære Puk
Min bror er diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse. Han nægter at tage medicin og har vrangforestillinger om sin egen kunnen og formåen. Han ser sig selv som normal og kan snakke om at få et fuldtidsjob samme dag, som han har forsømt et vigtigt møde på grund af regnvejr. Hans sygdom gør det umuligt at opbygge et netværk

– og at kunne passe et arbejde.

Han er fjendtligt indstillet over for de fleste mennesker – og har for eksempel ideer om, at visse farver på tøjet kan sige noget om, hvem der er ’god eller ond’. Han har kun os – en storesøster, en storebror og en mor.

Han er i midt 20’erne og har altid været på kontanthjælp. Kommunen har altid administreret hans økonomi – han fandt dog ud af, at han kunne afmelde sig, og at kommunen ikke kunne gøre noget. Min mor, der har en meget lille indtægt, har været hans forsørger, siden han flyttede hjemmefra.

Det seneste år har hun brugt 18.000 kroner på hans tandlægeregninger, husleje, mad og så videre. Han købte en billet til Roskilde Festival i stedet for at betale husleje i juni. Min mor måtte optage et kviklån, så han ikke blev sat på gaden. Da han fik sin kontanthjælp i juli, brugte han så 8000 på fire dage under festivalen.

Min mor har nu igen betalt hans husleje – og har igen optaget et lån.

Vi har alle sammen prøvet at lægge et budget, madplaner mv.

Han bliver rasende og lukker fuldstændig i.

Han lyver for sin sagsbehandler – giver udtryk for, at tingene går godt – selv om vi prøver at minde ham om dengang, han for eksempel tog toget fra Odense til Roskilde og brugte 2000 kroner på frisør.

Eller dengang han købte et instrument til flere tusind på en festival. Han køber de mest mærkelige ting – og hans lejlighed er ved at sprænges. Hvad skal vi gøre? Skal vi bare lukke kassen i – og lade ham blive sat på gaden, hvor han er til fare for sig selv og andre? Eller skal vi søge om at få ham umyndiggjort? Og vil det overhovedet have nogen effekt på hans overforbrug? Kan vi på nogen måde tvinge ham til at søge hjælp?

Mvh. en frustreret storesøster

(Foto: Jakob Boserup)
(Foto: Jakob Boserup)
 

Kære søster
Du beskriver en situation, som mange pårørende til psykisk syge med garanti kan nikke genkendende til. At være følelsesmæssigt tæt på en, der ikke har sygdomsindsigt eller erkendelse – et menneske, man elsker – og som man selvfølgelig vil gøre alt for ikke ender endnu længere ude i tovene rent socialt.

Man kan ikke konfrontere eller afslå hjælp, for da risikerer man at miste kontakten, hvilket er for risikabelt. Der lurer en konstant kontrol, da man er styret af frygten for, at det ender galt.

Du stiller flere spørgsmål. Til de rent juridiske på området om umyndiggørelse mv. vil jeg henvise jer til landsorganisationen Sind, der hjælper pårørende til psykisk syge.

Jeg tror, at det i sidste ende kan være den eneste mulighed – at give slip – og lade din bror ende der, hvor han må klare sig selv.

For da bliver det åbenlyst, at han har brug for hjælp. I kan som pårørende ikke tvinge ham. I kan søge om at få samtykke med tilladelse til, at kommunen og din mor/familie må udveksle oplysninger med kommune, hospital mv. Men det kræver jo din brors accept, hvilket han højst sandsynligt ikke vil give.

Ellers kan sagsbehandler intet gøre i forhold til at samarbejdet med jer, hvilket kan være til stor frustration for alle parter, der ønsker din bror det bedste. Mange gange er en afvisning af en psykisk syg pårørende et stort tabu – i dette tilfælde mener jeg, det er det bedste, såfremt I ikke kan få ham til at give et samtykke til udveksling af oplysninger i hans sag.

Jeg linker til Sind, som I må skynde jer at tage kontakt til for videre råd- og vejledning.

De bedste hilsner fra Puk